Zika-vaccinen

Vacciner mod Zikavirus er stadig under udvikling, så de findes endnu ikke på markedet. Her finder du en oversigt over nogle af dem der findes. 

Hele 18 vacciner er lige nu under udvikling mod Zikavirus. Der forsøges med forskellige typer af vacciner:

  • 3 levende svækkede vacciner
  • 5 inaktiverede vacciner
  • 4 komponentvacciner
  • 3 vektoriserede vacciner
  • 3 DNA-vacciner

Fire af disse vacciner er på nuværende tidspunkt i fase 1 klinisk fase. Det drejer sig om 2 af DNA-vaccinerne, 1 levende svækket vaccine og 1 inaktiveret vaccine. DNA-vaccinerne udvikles af Inovio Pharmaceuticals og NIAID, den levende svækket vaccine udvikles også af NIAID og den inaktiverede vaccine af WRAIR/Sanofi Pasteur.

Hvordan virker vaccinen?

Når man taler om vacciner til Zikavirus, er der tale om to forskellige effekter. En effekt med antistofdannelse og en effekt med T-cellerespons.

De forskellige vacciner

NIAID’s DNA-vaccine

NIAID’s DNA-vaccine er lige nu i den første kliniske fase. Vaccinen indeholder DNA der koder for proteinerne PrM og E, der er tilstrækkelig til at kunne give et immunrespons. Immunresponset består både af dannelse af antistoffer, men også T-lymfocytter.

DNA-vaccinen fra NIAID udvikles i øvrigt til at kunne gives med en Biojector needle-free apparat. Her påføres vaccinen ind i musklen med overtryk fremfor med en nål. Fordelen er at dosen spredes mere ud i vævet, fremfor som ved en nål hvor der i første omgang dannes en bolus med vaccinen.

Referencer

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*