Urininkontinens

Urininkontinens er en tilstand hvor man ikke kan holde på vandet, altså ufrivillig vandladning. Tilstanden rammer især kvinder efter graviditet. Man skelner mellem stressinkontinens og urgeinkontinens (trang-inkontinens). Man kan godt have en blanding af de to tilstande.

Stressinkontinens

Ved stressinkontinens har man ufrivillig vandladning når man anstrenger sig, f.eks. når man hoster eller nyser. Her øges trykket i bughulen og pga. svage bækkenbundsmuskler kommer der vandladning.

Årsagen er oftest fødsler, østrogenmangel, fremfald af livmoder eller skeden.

Behandlingen er bækkenbundstræning, livsstilsændringer og i værste fald en operation.

Urgeinkontinens

Urgeinkontinens, trang-inkontinens eller uheldsinkontinens er ufrivillig vandladning pga. en voldsomt og pludselig trang til at skulle tisse. Til forskel fra stressinkontinens fører urgeinkontinens ofte til større vandladninger.

Urgeinkontinens skyldes en manglende kontrol med vandladningsrefleksen så blæren tømmer sig.

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*