Ufrivillig barnløshed (fertilitetsproblemer)

Ufrivillig barnløshed eller fertilitetsproblemer er når man har problemer med at blive gravid, trods regelmæssig sex.

Hvis man dyrker regelmæssig sex, vil 25% blive gravide inden for 1 måned, 50% inden for et halvt år, 80% inden for 1 år og 90% inden for halvandet år. Især efter et til to år, kan det være relevant at undersøge eller overveje om man har fertilitetsproblemer.

De to største syndere mht. fertilitetsproblemer er alder og overvægt.

Fertiliteten, dvs. evnen til at blive gravid, ændrer sig også en del med alderen. Hvis man er i tyverne er chancen ca. 25% pr. måned. Er man i trediverne er chancen kun 12,5%. Og kommer man op i fyrrerne, så er chancen nede på nogle få procent. Fertiliteten daler altså enormt meget med alderen.

Herudover er overvægt også en stor synder til fertilitetsproblemer. Derfor kan det være en fordel at tabe sig, hvis du har et forhøjet BMI der er over 25.

Hvad er årsagerne til fertilitetsproblemer?

Årsagerne til fertilitetsproblemer kan både ligge hos manden og kvinden. Årsagerne kan være:

  • Nedsat sædkvalitet hos manden
  • Manglende ægløsning hos kvinden
  • Dårlige æggeledere
  • PCOS hos kvinden
  • Endometriose hos kvinden

Derfor kan man gå til lægen og få undersøgt nogle af disse ting, hvis man har problemer med at blive gravid. Så kan det blive relevant at få fertilitetsbehandling, for at hjælpe med at blive gravid.

Hvornår kan man få fertilitetsbehandling?

I det offentlige udredes man for fertilitetsproblemer, hvis man ikke har kunnet blive gravid, efter regelmæssig sex i et år, hvis man er under 30-35 år – eller i et halvt år hvis man er over denne alder.

Når man har fundet problemet med fertiliteten kan man få gratis fertilitetsbehandling, hvis kvinden er under 40 år. Herudover findes der en række forskellige muligheder:

  • Inseminationsbehandling (IUI)
  • Kunstig befrugtning (IVF og ICSI)
  • Hormonbehandling

Hvis man skal have tilbudt kunstig befrugtning, er der yderligere en række krav. Blandt andet må man ikke have fælles børn i forvejen og man skal have bestået en vurdering af ens egnethed som forældre.

Man vil ofte blive tilbudt 3-6 gratis inseminationsforsøg og op til 3 forsøg på kunstig befrugtning.

Inseminationsbehandling (IUI)

Inseminationsbehandling foregår ved at manden laver en sædprøve. Herudover stimuleres kvinden til ægmodning med hormoner. Når en ultralydsscanning viser at der er et modent æg (over 17 mm stor), får man en sprøjte der stimulerer til ægløsning.

Selve inseminationen foregår så ved at sprøjte sæden op i livmoderen. Dette øger chancerne for at blive gravid markant, fordi sædcellen så ikke skal rejse den lange vej gennem livmoderen.

Kunstig befrugtning (IVF og ICSI)

Når man har forsøgt inseminationsforsøg mindst tre gange, kan man nogle gange få tilbudt kunstig befrugtning. Der kan her både være tale om reagensglasbehandling (IVF) og mikroinsemination (ICSI).

Selve behandling starter med at give kvinden hormonbehandling. Disse hormoner stimulerer æggestokkene til at modne flere æg på én gang. Hvis der er nogle modne æg (over 17 mm), gives hormoner der stimulerer til ægløsning. Herudover tager man en nål, der går direkte ind i æggestokkene og henter æggene ud.

De gode, modne æg der tages ud kan bruges til kunstig befrugtning. Ved IVF tilsættes sædcellerne direkte til ægget, der så kan befrugte ægget. Ved ICSI tager man én sædcelle og fører den direkte ind i ægget. ICSI er derfor en mere indgribende metode end IVF. Ved IVF lykkedes det at befrugte og udvikle ca. 60% af de udtagne æg, mens dette for ICSI er ca. 50% af æggene.

Efter befrugtningen dyrkes æggene i en inkubator. To dage efter kan man se om det befrugtede æg har er begyndt at dele sig til et embryon. Når der er kommet nogle gode befrugtede æg, lægger man ét æg op i livmoderen ad gangen og de andre fryser man ned til senere forsøg. Grunden til man kun lægger et æg op, er at risikoen for flerfoldsgraviditet stiger, hvis man lægger flere æg op.

Efter ægoplægningen behandles kvinden med progesteron ca. 14 dage efter, for at forhindre menstruation.

For hver påbegyndt behandling bliver cirka 35 procent gravide og cirka 25 procent opnår fødsel af levende barn. To ud af tre par (hvor kvinden er under 40 år), der modtager reagensglasbefrugtning, vil få et barn.

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*