Roundup – hvad er det og er det giftigt?

Roundup er nok et af de mest anvendte ukrudsmidler private bruger til at bekæmpe ukrudt mellem fliser og i haver. Det er effektivt, men har ført til meget kontroversiel debat. Er det giftigt? Er det farligt? Er det ulovligt? Vil det blive ulovligt? Det er nogle af de mange spørgsmål nogle stiller omkring Roundup.  

Roundup indeholder det aktive stof Glyfosat. Derfor er Roundup også det samme, som hvis du køber et produkt der hedder Glyfosat. Nedenunder kan du se den kemiske struktur for glyfosat, hvilket er en relativ enkel forbindelse.

Glyfosat

I starten blev stoffet patenteret af firmaet Monsanto. Siden er patentet udløbet, så i dag forhandles det af mange producenter.

Stoffet optages gennem blade og skud, dvs. at Roundup virker mest effektivt, hvis det rammer de grønne dele af planten. Når glyfosat optages i planten, hæmmer det enzymet i planten der hedder 5-enolpyruvylshikimat-3-fosfat syntase. Det er et enzym der er vigtig for dannelsen af aminosyrerne fenylalanin, tyrosin og tryptofan i planten. Dermed virker Roundup ved at gå ind og blokere for dannelsen af vigtige byggesten i planten.

Den proces der danner disse aminosyrer findes ikke hos mennesker og dyr. De skaffer nemlig disse aminosyrer gennem føden i stedet for.

Er roundup forbudt? – Nye regler fra EU

Fra 26. november 2015 trådte nye regler i kraft. Disse regler siger, at man nu ikke længere kan købe Roundup koncentreret i en butik, uden at få vejledning fra uddannet personale om det. Koncentreret Roundup er det Roundup der skal blandes op, dvs. ikke er klar til brug. Der findes dog masser af Roundup præparater der er klar til brug og dermed ikke omfattet af reglerne.

Tidligere i år var der faktisk nogle grupper i Europaparlementet der forsøgte at få gjort Roundup ulovligt. Det lykkedes dog ikke, så Roundup er stadig lovlig.

Roundup er altså IKKE forbudt, men det er blevet sværere at købe den koncentrerede version.

Er Roundup farlige for mennesker?

Som udgangspunkt er Roundup ikke farlige for mennesker, hvis du følger vejledningen og anvender den dosis der er angivet på emballagen. Hvis du overdoserer er det mere farligt.

Roundup er mistænkt for at være kræftfremkaldende, men der er intet sikkert endnu. Det er vurderet, at bruger man Roundup korrekt, er der ingen risiko. Herudover skal det nævnes at Roundup er meget mindre farligt end andre pesticider.

Sådan bruger du roundup

Det er nemmest at bruge Roundup, hvis det er klar til brug. Her sprøjter du det blot ude på den grønne del af planten, dvs. f.eks. bladene. Efter du har sprøjtet på dem skal du regne med at vente i ca. 10-14 dage f’ør det virker. Så visner planten og der går noget tid før den kommer igen.

Faktisk kan det her være en god ide at planten er vokset lidt, fordi der så er et større bladareal at ramme.

Må naboen bruge Roundup i skellet?

Da der er forskellige holdninger til Roundup, opstår der ofte en konflikt hvis den ene nabo bruger stoffet og den anden ikke gør det. Fordi må man så bruge det i skellet?

Ja, det må man gerne. Eller dvs. naboen må sprøjte på sin side af skellet. Man kan jo egentlig ikke sprøjte i skellet, da det er en linje. Men han må ikke sprøjte over på din side af skellet.

Hvis du har flere spørgsmål til Roundup er du velkommen til at skrive en kommentar.

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*