Personlighedsforstyrrelser

Der findes mange forskellige karakteriserede personlighedsforstyrrelser, som her vil blive gennemgået. 

Hvad er personlighed?

For at kunne forstå personlighedsforstyrrelser er det vigtigt at vide hvad personlighed egentlig er for noget. En personlighed er en persons karakter, dvs. faste mønstre af psykiske egenskaber, reaktioner og handlemønstre. Personligheden bliver formet under opvæksten og kendetegner personen resten af livet. Den kan dog ændres og nuanceres gennem modning. Noget er måske genetisk anlagt, men opvæksten og opdragelsen er vigtig for personligheden.

En person med en velfungerende personlighed har en realistisk opfattelse af sig selv. Han har en grundlæggende tillid til sig selv og andre og kan indgå i nære relationer uden at miste sig selv eller overskride andres grænser. Han kan tilpasse sig realistisk til omverdens krav og udvise stabilitet og fleksibilitet i sit funktionsområde. Han kan opretholde en tilpas balance mellem nærhed og distance.

Hvad er en personlighedsforstyrrelse?

En personlighedsforstyrrelse er en forstyrret personlighedsstruktur, dvs. hvor de karakteristika der er beskrevet ved en velfungeret personlighed er forstyrret. Det er en variant eller forstærkning af almindelige personlighedstræk, der er så ufleksible at de skaber problemer og forringer personens evne til at klare hverdagen og medfører stor besvær og pine for personen. Personen har indgroede og problemskabende mønstre i sit forhold til og opfattelse af både omgivelserne og sig selv.

Der indgår ofte en række forstærkede forsvarsmekanismer i en personlighedsforstyrrelse. Forsvarsmekanismer er nogle systemer vi alle har, som sikrer vores overlevelse og som aktiveres helt ubevidst når vi har brug for dem. Man skelner ofte mellem tre forskellige typer af forsvarsmekanismer, der er relevante for personlighedsforstyrrelser:

  • Primitive forsvarsmekanismer eller splitting, er hvor vi tænker i ekstremer, eller mere populært sagt i sort og hvidt. Vi har svært ved at inddrage både positive og negative ting ved noget.
  • Neurotiske forsvarsmekanismer eller fortrængning, hvor vi fortrænger problemer.
  • Modne forsvarsmekanismer eller humor, hvor vi med humor forsøger at undgå konflikter og lign.

En personlighedsforstyrrelse er til stor besvær for den der har den. De har nemlig svært ved at tilpasse sig , have intime relationer, fungere autonomt, arbejde og være kreativ.

Når man skal kortlægge en personlighedsforstyrrelse, kigger man ofte på identitetsopfattelse, forsvarsmekanismer og realitetstestning. Identitetsopfattelsen kan være integreret eller diffus. Forsvarsmekanismer kan være modne, neurotiske eller primitive. Realitetstestning kanvære intakt, truet eller defekt.

En person med en personlighedsforstyrrelse har mindre tendens til at søge professionel hjælp end andre med psykiske lidelser, fordi personlighedstræk ofte opleves som en del af en selv.

Personlighedsforstyrrelser er vedvarende siden barn eller ungdom. Det er altså ikke en sygdom med start og slut.

Neurotisk personlighedsorganisering

En neurotisk personlighedsorganisering har præcise, omfattende og nuancerede repræsentationer og opfattelser af sig selv og andre. De anvender modne og neurotiske forsvarsmekanismer og har intakt realitetstestning.

Borderline personlighedsorganisering

En borderline personlighedsorganisering har en selvopfattelse og opfattelse af andre som er ensidig, dvs. enten negativ eller positiv. De anvender primitive forsvarsmekanismer, dvs. splitting, projektiv identifikation og acting out. Realitetstestning er truet og kan svigte.

Psykotisk personlighedsorganisering

En psykotisk personlighedsorganisering har en selvopfattelse og opfattelse af andre  som er fragmenteret i udtalt grad. Identitetsdiffusion er grænsende til jeg forstyrrelse. De har en udtalt brug af primitive forsvarsmekanismer. Realitetstestningen er defekt, dvs. de kan ikke skelne mellem dig og mig, ydre og indre.

Hvor mange har personlighedsforstyrrelser?

Cirka 10% af alle 17-årige har en personlighedsstruktur. Der er klare kønsforskelle i og med mænd ofte er dyssociale og kvinder ofte er emotionelle, histrioniske, ængstelige og dependente personlighedsstrukturer.

Cirka 50-70% af alle borderline tilfælde remitterer over 6-12 år, dvs. så de diagnostiske kriterier ikke længere er opfyldt. 40-50% af borderline, ængstelige, OCD remitterer over 2 år.

Hvad er årsagen til en personlighedsforstyrrelse?

I nogle tilfælde opstår personlighedsforstyrrelse som følge af en sygdom, beskadigelse eller anden påvirkning af hjernen eller måske en anden psykisk lidelse. Dette er dog langt fra altid.

30-60% af alle personlighedstræk tilskrives genetisk, og derfor kan gener også indgå i personlighedsforstyrrelser. Man arver ikke diagnosen, men sårbarhed, impulsivitet og introversion.

Ved nogle personlighedsforstyrrelser ses også forstyrrelser i serotonin-systemet eller dopamin-systemet i hjernen. Ny forskning viser hyperaktivitet i området omkring amygdala ved Borderline, dvs. det område i hjernen hvor frygt og vrede sidder.

Selvom gener har betydning, har miljøfaktorer og erfaringer under opvæksten helt afgørende indflydelse på hvordan en disponeret temperament udvikler sig. Personlighedsforstyrrelser kan forstås som at hver menneske har forskellige udviklingspotentialer, og det er faktorer i omgivelserne og den individuelle historie der har betydning for hvordan disse potentialer udvikles og hvordan.

Nedenstående opvækstformer kan have betydning for udviklingen af personlighedsforstyrrelser:

  • Megen kritik for forældre
  • Kærligt hjem men med manglende udfordringer
  • Mange krav
  • Ikke mulighed for at være barn
  • Konflikter er uudtalte

Diagnose af personlighedsforstyrrelser

Personlighedsforstyrrelser inddeles i forskellige typer. Fælles for dem er at de generelle kriterier skal være opfyldt:

  • Vedvarende måder at tænke, føle og forholde sig på som afviger mærkbart fra gennemsnittet
  • Dette vedvarende mønster er rigidt og gennemgående på tværs af sociale situationer
  • Dette mønster fører til subjektivt ubehag og svækket tilpasning i sociale, arbejdsmæssige og andre områder af livet
  • Mønstret er ikke en følgetilstand af andre psykiske forstyrrelser eller fysiologiske eller farmakologiske forhold

Herudover skal mindst et vist antal af de angivne kriterier under den enkelte type være opfyldt.

Dyssocial personlighedsstruktur

Dyssocial personlighedsstruktur er en personlighedsstruktur der ud over de generelle kriterier kræver at mindst 3 af følgende er opfyldt:

  • Grov ligegyldighed overfor andres følelser
  • Manglende ansvarsfølelse og respekt for sociale normer og forpligtelser
  • Manglende evne til at fastholde forbindelser med andre
  • Lav frustrationstolerance og aggressionstærskel
  • Manglende evne til at føle skyld eller lade sig påvirke af erfaringer, incl straf
  • Bortforklarings- og udadprojektionstendens

Umiddelbart ingen behandling, måske adfærdstræning, men heller ikke dette viser særligt gode resultater.

Emotionel ustabil personlighedsstruktur – impulsiv type

Emotionel ustabil personlighedsstruktur – impulsiv type er en personlighedsstruktur der ud over de generelle kriterier kræver at mindst 3 af følgende er opfyldt:

  • Tendens til at handle impulsivt og uoverlagt
  • Stridbarhed, især ved impulsfrustration
  • Affektlabilitet, eksplosivitet
  • Manglende udholdenhed
  • Ustabilt og lunefuldt humør
  • Har også med en snert dyssocial tendens

Emotionel ustabil personlighedsstruktur – borderline type

Emotionel ustabil personlighedsstruktur – borderline type er en personlighedsstruktur der ud over de generelle kriterier kræver at mindst 3 af dem fra den impulsive type og herudover 2 af følgende er opfyldt:

  • Forstyrret og usikker identitetsfølelse
  • Tendens til intense og ustabile forhold til andre
  • Udtalt tendens til at undgå at blive ladt alene
  • Tendens til selvdestruktivitet
  • Kronisk tomhedsfølelse

Mennesker med borderline er ofte meget opsøgende og tåler ikke så let frustration. De har en tendens til at få sat rigtig meget og rigtig mange mennesker i gang på en gang. De kan være vanskelige at hjælpe gennem en indlæggelse. Indlæggelse oftest i forbindelse med suicidal adfærd. Der skal investeres ofte meget tid for at skabe en bæredygtig relation. Gruppen profiterer bedst af at få opmærksomhed, når de har det godt, men der er en tendens til at give dem mest opmærksomhed, når de har det dårligt.

Histrionsk personlighedsstruktur

Histrionsk personlighedsstruktur er en personlighedsstruktur der ud over de generelle kriterier kræver at mindst 4 af følgende er opfyldt:

  • Dramatiseringstendens, teatralsk holdning, overdreven følelsesudtryk
  • Suggestibilitet
  • Overfladisk og labilt følelsesliv
  • Spændings- og opmærksomhedssøgende adfærd
  • Pseudo-seduktivitet (pseudoforførende)
  • Overdreven optagethed af udseende og tiltrækningsevne

Paranoid personlighedsstruktur

Paranoid personlighedsstruktur er en personlighedsstruktur der ud over de generelle kriterier kræver at mindst 4 af følgende er opfyldt:

  • Overfølsomhed for nederlag og afvisning
  • Tendens til at bære nag
  • Mistroiskhed og mistydningstendens
  • Stridbarhed og rethaveriskhed
  • Ubegrundet jalousi
  • Selvhenføringstendens og øget selvfølelse
  • Optagethed af ”konspirations”-forklaringer

Skizoid personlighedsstruktur

Skizoid personlighedsstruktur er en personlighedsstruktur der ud over de generelle kriterier kræver at mindst 4 af følgende er opfyldt:

  • Almen ulystbetoning
  • Emotionel kølighed og fjernhed, affektaffladning
  • Nedsat evne til at udtrykke følelser
  • Indifferent over for ros og kritik
  • Ringe seksuel interesse
  • Soloaktiviteter foretrukne
  • Optagethed af introspektion og fantasier
  • Manglende interesse for venskab og fortrolighed
  • Manglende situationsfornemmelse

Mennesker med en skizoid personlighedsforstyrrelse savner ikke relationerne – de håber og ønsker ikke. Borgerne indenfor denne målgruppe vil helst passe sig selv og siger f.eks. nej til bostøtte.

Tvangspræget Personlighedsstruktur

Tvangspræget Personlighedsstruktur er en personlighedsstruktur der ud over de generelle kriterier kræver at mindst 4 af følgende er opfyldt:

  • Tendens til tvivlen og overforsigtighed
  • Overdreven ordenssans og optagethed  af detaljer, regler og skemaer
  • Overdreven perfektionisme
  • Skrupuløs samvittighedsfuldhed
  • Overdreven præstationstrang
  • Overdreven pedanteri og konventionalitet
  • Rigiditet og stivsindethed
  • Kontrolleringstendens over for andre

Ængstelig evasiv personlighedsstruktur

Ængstelig evasiv personlighedsstruktur er en personlighedsstruktur der ud over de generelle kriterier kræver at mindst 4 af følgende er opfyldt:

  • Udbredt ængstelighed og anspændthed
  • Mindreværdsfølelse
  • Tendens til følelse af afvisning og kritik i sociale situationer
  • Tilbageholdenhed over for andre ved usikkerhed om forhåndsaccept
  • Begrænset livsudfoldelse på grund af bekymring for fysisk sikkerhed
  • Tendens til at undgå sociale aktiviteter af frygt  for kritik og afvisning

Dependent personlighedsstruktur

Dependent personlighedsstruktur er en personlighedsstruktur der ud over de generelle kriterier kræver at mindst 4 af følgende er opfyldt:

  • Tendens til at overlade betydningsfulde beslutninger til andre
  • Underordningstendens over for personer, de er afhængige af
  • Uvillighed til at stille krav til personer, de føler sig afhængige af
  • Hjælpeløshedsfølelse når alene, af frygt for ikke kunne klare sig selv
  • Overdreven frygt for at blive ladt alene.
  • Begrænset evne til at træffe dagligdags beslutninger uden kraftig støtte.

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*