Ny forening for Aktiv Dødshjælp i Danmark

Danmark har fået en ny forening der kæmper for aktiv dødshjælp i Danmark. Navnet på foreningen er “Ret til at dø – Danmark”. 

Aktiv Dødshjælp er en af de mest omdiskuterede etiske problemstillinger vi har i Danmark. Nu er der stiftet en ny forening, der skal kæmpe for at få Aktiv dødshjælp indført i Danmark.

Foreningen hedder “Ret til at dø – Danmark” og eksisterer indtil videre kun som en facebookside.

Foreningen vil kæmpe for at patienten selv får ret til at bestemme hvornår han skal dø, hvis alle muligheder for behandling er sluppet op.

Hvem står bag foreningen?

Bag foreningen står blandt andet den pensionerede læge Svend Lings, der tidligere er kendt for at stå åbent frem med at han ulovligt har tilbudt patienter aktiv dødshjælp, fordi han synes det er uetisk at lade være.

Udover Svend Lings inkluderer foreningen også to pårørende og en patient. Herudover også Flemming Schollaart der er formand for landsforeningen “en værdig død”.

Foreningen arbejder nu også på en hjemmeside, og vil til efteråret holde stiftende generalforsamling.

 

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*