Lykkepiller under graviditeten skader ikke babyen

Et nyt studie viser at hvis du som gravid kvinde tager antidepressiver, skal du ikke frygte at det skader din baby.

Viden om sikkerheden ved medicin under graviditeten er vigtig. Dels fordi patienter ikke altid kan nå at stoppe med at tage medicin, før de opdager de er gravid. Og dels fordi det for nogle af de svære tilfælde af depression, direkte kan være uansvarligt at stoppe med at tage medicin. Så selvom lægerne generelt kører med et forsigtighedsprincip hvad angår medicin og graviditet, er det vigtigt at have tilstrækkelig viden om effekten på gravide.

Studiet er publiceret i Journal of Clinical Psychiatry of er udført af forskere fra Northwestern University. Forskerne inddelte 214 kommende mødre i tre grupper: dem med humørsvingninger der ikke brugte antidepressiver, dem med humørsvingninger som tog et såkaldt SSRI præparat (et antidepressiva) og dem der hverken havde humørsvingninger eller tog antidepressiver.

I løbet af 2-4 uger efter fødslen, viste det sig at babyerne i de tre grupper havde samme forekomst af irritabilitet, problemer med at spise, søvnproblemer og vejrtrækningsbesvær. Det var 3 ud af 10 babyer i hver gruppe, der havde disse problemer.

Studiet her viser altså at den type antidepressiva der hedder SSRI er fuldstændig sikre, når det kommer til barnets trivsel de første uger efter fødslen.

 

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*