Intimbarbering øger risikoen for kønssygdomme

Hvis du barberer kønsdelene hyppigt, kan du have øget risiko for seksuelt overførte sygdomme, viser nyt studie.

Et nyt studie i tidsskriftet Sexually Transmitted Infections viser at hvis du hyppigt fjerner hår på kønsdelene, kan dette øge din risiko for seksuelt overførte sygdomme. Hvis du én gang i dit liv har barberet kønsdelene har du dobbelt så stor risiko, og hvis du gør det mere end 11 gange om året har du fire gange så stor risiko.

Det er især kønssygdomme der inficerer huden, som det giver øget risiko for. Det omfatter blandt andet syfilis og HPV. Andre kønssygdomme som gonorre og fladlus, giver det dog ikke øget risiko for. Faktisk er det sådan at fladlus lægger deres æg ved hårrødderne, så her kan intimbarbering faktisk nedsætte risikoen for fladlus.

Forskerne mener at hvis man barberer sig kort inden man har sex, vil de små rifter og skader der opstår, kunne åbne for tilgangen til bakterier og virus. Derfor anbefaler de ikke at barbere kønsdelene lige inden sex.

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*