Hvad er forskellen på mænd og kvinders hjerner?

Mænd har større hjerner, mens kvindernes hjernebark er tykkere. Det er nogle af de forskellige en gruppe forskere har fundet på mænds og kvinders hjerner. 

I årtier har forskere været klar over at mænds hjerner er større end kvinder – også selvom forskerne korrigerer for den større muskelmasse mænd har. Men indtil videre har det været svært for forskerne nøjagtig at udpege de hjerneområder, der er forskellige hos mænd og kvinder. De fleste studier har været små, som regel studier på under 100 hjerner, hvilket gør det svært at konkludere noget sikkert.

I et nyt studie kiggede en gruppe forskere fra University of Edinburgh på hjernescanninger fra 2750 kvinder og 2466 mænd i alderen 44-77 år. De observerede så forskellen i 68 områder af hjernen, hvor de blandt andet kiggede på tykkelsen af hjernebarken og hvor meget hjernen var foldet på området. Netop foldningerne er interessante når vi taler om især intelligens, fordi menneskets hjerne har flere foldninger i forhold til mange dyr. Det mener forskerne er en af de ting der adskiller menneskehjernen fra dyrehjernen.

Når forskerne sammenlignede scanningerne fra mændene og kvinderne, kunne de se at kvinderne havde en gennemsnitlig tykkere hjernebark. Hjernebarken er den yderste del af hjernen, og det er her kontrolcentrene til hjernecellerne sidder. Omvendt viste det sig at mændenes hjerner var gennemsnitlig mere udviklet i alle de andre dele af hjernen – de såkaldte subkortikale områder af hjernen.

Når forskerne korrigerede for mænd og kvinders forskel i kropsvægt og alder, kunne forskerne udpege 14 områder hvor mændende havde lidt større hjerneområder, mens der var 10 områder hvor det var kvinderne der havde det. Forsøget her udpeger altså i alt 24 specifikke områder af hjernen, hvor der er kønsforskelle og som det giver god mening for forskerne at undersøge nærmere de kommende år.

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*