HPV-vaccinen

HPV-vaccinen er en del af børnevaccinationsprogrammet og beskytter mod livmoderhalskræft og andre kræftformer for både mænd og kvinder. Dette er en opdatering af en artikel om HPV-vaccinen fra 2016, i forbindelse med at Gardasil-9 fra november 2017 bliver en del af Børnevaccinationsprogrammet.

Siden 2009 har HPV-vaccinen været en del af børnevaccinationsprogrammet og tilbydes til alle piger når de bliver 12 år gammel. Den HPV-vaccine der anvendes i børnevaccinationsprogrammet nu hedder Gardasil-9 og den beskytter mod 90% af de HPV-typer der giver livmoderhalskræft, og herudover også mod skamlæbekræft, vaginalkræft, analkræft, hovedhalskræft.

Det er også muligt for drenge at få HPV-vaccinen, men så skal man betale selv. Her kan man vælge enten at købe Gardasil-9, som indgår i børnevaccinationsprogrammet, men også mellem de andre HPV-vacciner der er på markedet. Udover Gardasil-9 findes også Cervarix og Gardasil – men de dækker kun henholdsvis 2 og 4 HPV-typer, i forhold til de 9 HPV-typer som Gardasil-9 dækker. Med Gardasil-9 får man altså den vaccine der dækker flest HPV-typer. Både Gardasil-9 og Gardasil beskytter også 90% mod kønsvorter, hvor Cervarix ikke gør dette.

Piger og drenge der får HPV-vaccinen mens de er 12 år, skal have 2 stik for at være beskyttet. Er man 15 år eller ældre skal man have 3 stik. Det er bedst at få vaccinen inden den sexuelle debut, da den her beskytter bedre.

HPV-vaccinen virker ved at vaccinere mod nogle former for HPV-infektioner der kan give livmoderhalskræft og de andre kræftformer. Derved sænkes risikoen for HPV-infektionerne, og dermed også de celleforandringer og kræftformer de kan give.

Er der bivirkninger ved HPV-vaccinen?

Ja, som alle andre lægemidler er der også bivirkninger ved HPV-vaccinen, men de er ikke hyppigere eller værre end ved de andre vacciner i børnevaccinationsprogrammet. Cirka 0,3% der får vaccinen indberetter til Lægemiddelstyrelsen bivirkninger, som de mener skyldes HPV-vaccinen.

De mest almindelige bivirkninger du kan opleve er smerte, ubehag, rødme eller hævelse ved injektionsstedet, hovedpine, muskelsmerter, muskelømhed, svaghed og træthed. Læs også flere bivirkninger i indlægssedlen.

Der har de seneste år været en del fokus på bivirkninger ved HPV-vaccinen, og også mange anekdoter om formodede bivirkninger ved vaccinen. Der har hidtil ikke været noget evidens for en sammenhæng mellem HPV-vaccinen og nogle af de bivirkninger der beskrives i nogle af disse anekdoter – og der har nu været givet over 250 millioner vaccinationer verden over. Hvis du oplever bivirkninger, skal du som med andet medicin henvende dig til lægen og anmelde bivirkningerne til lægemiddelstyrelsen. Dette øger sikkerheden ved vaccinen.

Er HPV-pigerne så virkelig syge?

HPV-pigerne kalder man ofte nogle af de piger der har alvorlige symptomer umiddelbart efter HPV-vaccinen, såsom POTS eller CRPS. Som sagt er der intet evidens for at der er en sammenhæng mellem symptomerne HPV-pigerne har og HPV-vaccinen, og derfor er navnet “HPV-piger” i virkeligheden ikke særlig dækkende. Sammenhængen mellem symptomerne pigerne har og vaccinen er blevet undersøgt flere gange, bl.a. af EMA, der er den europæiske lægemiddelmyndighed. Flere store registerstudier har også peget på at pigerne i gennemsnit var syge allerede inden de fik HPV-vaccinen.

Selvom HPV-pigernes symptomer ikke har sammenhæng med vaccinen, er det dog ingen tvivl om at de er syge. Det er vigtigt med mere forskning på området, så vi kan finde ud af hvorfor de er syge og hvad vi kan tilbyde dem af behandling. Dette er der heldigvis også sat midler af til.

Min datter fik bivirkninger efter vaccinen

Ofte hører man skrækkelige beretninger omkring personlige erfaringer, hvor en pige har oplevet at få alvorlige symptomer efter HPV-vaccinen. Disse tilskrives i medierne ofte som “HPV bivirkninger”, selvom der som sagt ikke er evidens for at der er en sammenhæng.

Der er ingen tvivl om at disse historier er skrækkelige og de piger skal klart udredes og have den bedste behandling. Men det ændrer ikke på, at en sammenhæng ikke er det samme som en årsagssammenhæng. Med andre ord: bare fordi nogle symptomer dukker op efter vaccinen, betyder det ikke at det skyldes vaccinen. Det kan skyldes noget helt tredje.

Det er jo naturligt når man vaccinerer store årgange, så vil nogle jo tilfældigvis blive syge samtidig med at de får vaccinen. Men det ville de jo også være blevet selvom de ikke havde fået vaccinen. Det afgørende er at studier kan vise at sygdommene kommer oftere i en gruppe af piger der får vaccinen, i forhold til en gruppe af piger der ikke får vaccinen. Og dette har man altså indtil videre ikke kunnet vise.

Herudover er det også vigtigt at slå fast, at enkelteksempler ikke kan fortælle noget om hvorvidt der er en sammenhæng. Som sagt skal man studere symptomerne på flere tusinde piger og man skal både sammenligne vaccinerede med ikke-vaccinerede.

De undersøgte jo ikke bivirkninger i forhold til placebo

Ofte hører jeg at det er et problem at man i studierne for bivirkningerne til HPV-vaccinen, ikke har valgt saltvand som placebo. I stedet har man som placebo anvendt HPV-vaccinen minus det aktive stof (selv virussen), dvs. placeboen indeholdte også aluminiumadjuvanterne. Dette er der nogle der kritiserer fordi disse studier så ikke undersøger bivirkningerne ved aluminiumadjuvanterne.

I princippet er jeg enig i at disse studier ikke undersøger bivirkningerne ved alumniumadjuvanterne, men jeg er ikke enig i at det er et problem. Hvis man skal undersøge bivirkninger ved et stof, giver det kun mening, hvis man kun varierer én parameter ad gangen. Formålet ved studiet er jo at studere bivirkninger ved det aktive stof – derfor skal kun det aktive stof være den parameter der varierer.

Aluminiumadjuvanter anvender man i flere vacciner og man har mange års erfaring med at anvende dem. Derfor kan man sige at bivirkningerne allerede er undersøgt gennem de mange års erfaring.

Det betyder ikke at man ikke burde studere mere vedr. bivirkningerne ved anvendelsen af aluminium i vacciner, fordi det er bestemt også relevante studier. Men hvis spørgsmålet er, om vaccinen giver bivirkninger, så er det det aktive stof man undersøger.

Hvad indeholder HPV-vaccinen?

Udover at HPV-vaccinen (Gardasil-9) indeholder selve det aktive stof, dvs. de forskellige HPV-typer så indeholder den naturligvis også nogle hjælpestoffer, som her kort skal nævnes.

Som mange andre vacciner indeholder HPV-vaccinen en aluminiumsadjuvant. Formålet med denne er at stimulere immunforsvaret, så HPV-vaccinen virker bedre. Man har brugt adjuvanter i vacciner i snart 100 år, så man har stor erfaring med adjuvanter i vacciner og hvordan de virker samt hvilke bivirkninger de giver. I HPV-vaccinen anvender man adjuvanten aluminiumhydroxyphosphat-sulfat. Indholdet af aluminium svarer til 0,5 mg Al3+. Det er den samme mængde der var i den HPV-vaccine der tidligere var i Børnevaccinationsprogrammet (Cervarix).

Udover det aktive stof og adjuvanten indeholder vaccinen også saltvand, L-Histidin, Polysorbat 80 og Natriumborat. Stoffer der også anvendes i mange andre lægemidler.

Er aluminium ikke neurotoksisk?

Det giver slet ikke mening at sige at aluminium er neurotoksisk, altså kan skade nervesystemet. Fordi man kan ikke tale om giftighed ved bare at nævne stoffer – giftighed handler først og fremmest om mængden. Således er det jo også giftigt at drikke mange liter vand, fordi nyren så står af.

Derfor er aluminium naturligvis giftig i store mængder – men det er helt ugiftigt i de mængder der findes i vaccinerne. Derfor kan du også sagtens finde studier hvor man har givet dyr kæmpe mængder af aluminium, hvilket har ført til alvorlige symptomer. Men det afgørende er altså mængden.

Måden man afgør om en mængde er sikker, er ved studier på dyr. Man prøver at give forskellige koncentrationer af et stof til dyr og ser hvor høj koncentrationen skal være, for at der begynder at være alvorlige bivirkninger. Så sætter man en grænseværdi der ligger ca. på 1% af denne værdi. Med andre ord kan man altså tåle ca. 100 gange så meget som grænseværdien, før stoffet er giftigt. Derfor kan man stole på at hvis et stof er under grænseværdien er det ufarligt.

Man skal også tænke på at vi jo også indtager aluminium i store mængder gennem kosten. Ved spædbørn får de f.eks. mere aluminium gennem 2 dages modermælk, end de får gennem en vaccine. Modermælk indtages naturligvis oralt i modsætning til en vaccine der injiceres – men i sikkerhedsundersøgelser kan man sagtens korrigere for disse farmakokinetiske forskelle. Faktisk indeholder kroppen ca. 3,5 g aluminium fordelt i kroppens væv i forvejen – og vaccinen indeholder kun 0,0005 g.

Andre spørgsmål

Det store mediefokus omkring HPV-vaccinen, afføder naturligvis en masse spørgsmål til forældrene der skal vælge om deres piger skal vaccineres. Dem vil jeg forsøge at besvare her.

Kan jeg ikke bare nøjes med celleskrab i stedet for vaccinen?

Screeningsprogrammet med celleskrab har efterhånden kørt i mange år og vi ved at vi med celleskrab er med til at forebygge livmoderhalskræft. Så screeningsprogrammet er vigtigt at bibeholde. Men vi ved også at der stadig er nogle der ikke bliver fanget i celleskrabet og udvikler livmoderhalskræft og dør af det. Der dør knap 100 kvinder om året af livmoderhalskræft.

Udover dette skal det siges at man ved screeningsprogrammet også finder forstadier til kræft, som man herefter fjerner ved en operation. Også selvom forstadiet aldrig udvikler sig til kræft. En operation der ville være unødvendigt, hvis kvinden havde været beskyttet med vaccinen.

Derfor er kombinationen mellem vaccinen og screeningsprogrammet det ultimative forebyggende forsvar mod HPV-infektion og livmoderhalskræft.

Behøver jeg celleskrab, hvis jeg har fået vaccinen?

Ja, det gør du. HPV-vaccinen beskytter jo kun mod de HPV-typer der står for 90% tilfælde af livmoderhalskræft. De sidste 10% beskytter den ikke imod. Det skyldes at vaccinen kun forebygger 9 forskellige HPV-typer, mens andre HPV-typer endnu ikke er en del af vaccinen.

Ved at kombinere vaccinen og screeningsprogrammet får du derfor den ultimative beskyttelse mod livmoderhalskræft.

Kan jeg stadig få livmoderhalskræft selvom jeg både har fået vaccinen og celleskrab?

Ja, det kan du, men risikoen er markant lavere. Risikoen er at livmoderhalskræften udvikler sig af en af de andre typer af HPV end de 9 HPV-typer og at screeningsprogrammet ikke fanger den.

Hvilken alder skal man have HPV-vaccinen?

HPV-vaccinen er en del af børnevaccinationsprogrammet og anbefales i alderen 12 år.  Den kan dog i princippet gives helt fra 9 års alderen, men det har man ikke valgt i Danmark.

Den kan i princippet også gives senere – også selvom man har haft sin sexuelle debut. Men effekten af vaccinen er ringere jo højere alderen bliver, fordi sandsynligheden for at man allerede har været inficeret med HPV er derfor større.

Kan jeg vælge at få HPV-vaccinen senere end 12 år?

Ja, HPV-vaccinen tilbydes gratis indtil man er 18 år gammel. Dog anbefaler Sundhedsstyrelsen at piger får den i 12 års alderen, fordi den så gives inden den sexuelle debut og derfor vil have den største virkning.

Kan der være en fordel ved at købe vaccinen i stedet for at tage den gratis vaccine?

Nej, ikke længere. Tidligere var det Cervarix der var en del af Børnevaccinationsprogrammet, og den beskyttede kun mod 70% af de HPV-infektioner der kunne give livmoderhalskræft. Her var der en fordel ved at købe Gardasil-9 i stedet for, fordi den beskyttede mod 90% af HPV-infektionerne der kunne give livmoderhalskræft. Men fra november 2017 er det Gardasil-9 der bliver tilbudt gennem Børnevaccinationsprogrammet og så er der ingen fordel ved at købe en anden vaccine.

Hvor mange doser skal man have?

Man får to doser, hvor der skal gå mellem 5 og 13 måneder mellem de to doser. Før i tiden gav man faktisk tre doser, men studier viste at to doser var tilstrækkeligt. Hvis man er ældre end 15 år anbefales det at anvende tre doser stadigvæk.

Kan drenge få vaccinen?

Ja, det kan de godt. Den beskytter også hos drenge hos en lang række kræftformer, herunder analkræft. Det er dog ikke en del af børnevaccinationsprogrammet og man skal så selv betale. Her kan det være en ide at betale for Gardasil-9, som er den vaccine der også findes i Børnevaccinationsprogrammet.

Virker vaccinen til behandling af livmoderhalskræft efter man har fået HPV?

Nej, vaccinen virker ikke når man allerede er inficeret og heller ikke til behandling af livmoderhalskræft. Den er udelukkende til forebyggelse.

Skal man have en booster?

Nogle vacciner kræver en såkaldt booster efter nogle års mellemrum. Det gør HPV-vaccinen indtil videre ikke, men årsagen er egentlig at vi endnu ikke ved det. Det skyldes at vi endnu ikke har studier der afklar om der er behov for en booster. Så det må vi vente nogle år på endnu. Det forskerne ved indtil videre er at vaccinen virker uden en booster i mindst 10 år, og der er ikke noget der endnu tyder på at der er brug for en booster.

Kan man få en HPV-infektion af vaccinen?

Nej, det kan du ikke. Dette skyldes at vaccinen slet ikke indeholder virus, men derimod den proteinkappe der findes omkring virussen. Denne proteinkappe er nok til at immunforsvaret kan genkende den og reagere mod vaccinen – men da der ikke er noget genom fra virussen, kan man ikke få en infektion.

Kan man teste for HPV?

Man kan ikke teste om man allerede har haft en HPV-infektion. Men hvis man har forstadier til livmoderhalskræft, kan man med en test se om man samtidig har en HPV-infektion.

Kan man få samme HPV-infektion flere gange?

Ja, det kan man godt. Antistofproduktionen mod HPV er ikke særlig effektiv generelt og det er det der bestemmer om man kan få den samme virus flere gange. Du kan derfor godt få en infektion med en bestemt HPV type én gang og så få den senere igen selvom dit immunforsvar har bekæmpet den. Herudover kan du jo også inficeres med forskellige HPV-typer.

Hvorfor sætter politikerne ikke vaccinen i bero indtil bivirkninger er undersøgt?

Det gør de ikke fordi det ville være uetisk. Der er hidtil ingen evidens for at der skulle være de her bivirkninger ved vaccinen. Det forsker man naturligvis i, og indtil videre har intet forskning kunnet vise evidens for nogen sammenhæng. Uanset om resultatet af fremtidig forskning viser at vaccinen faktisk har disse bivirkninger, så vil man stadig anbefale vaccinen. Fordelene overstiger nemlig stadig ulemperne. Så man kan sige at de igangværende forskningsforsøg vil alligevel ikke have nogen indflydelse på anbefalingen af vaccinen.

Derudover ville det være uetisk at forhindre forebyggelsen af dødelig kræft, når vi nu har en vaccine der kan gøre det.

Det er ikke naturligt at tage vaccinen?

Af og til hører man argumentet, at det ikke er naturligt at tage vaccinen. Denne diskussion mellem naturligt og unaturligt giver ikke logisk mening. Vi omgiver os af mange “unaturlige” ting, som har fået os til at leve både længere og med højere livskvalitet.

HPV-vaccinen beskytter mod kræft – og hvis der er en ting der IKKE er naturligt, så er det kræft. Kræft er netop celler der ikke er naturlige celler i kroppen.

Er lægerne og myndighederne ikke bare i lommen på medicinalindustrien?

Nogle gange påstås det at læger og myndigheder er i lommen på medicinalindustrien. At alle tre parter tjener penge på at vaccinere befolkningen.

Argumentet for at læger er i lommen på medicinalindustrien, er at lægerne naturligvis tjener penge for at vaccinere folk. Det er jo en del af deres arbejde og som så mange andre opgaver i sundhedsvæsnet, skal de jo have penge for deres arbejde. Men der er ingen læger der ønsker at behandle en patient med en vaccine, velvidende at den skulle give alvorlige bivirkninger. Det er en del af hele lægeuddannelsen hele tiden at tilstræbe patientens bedste.

Argumentet for at myndighederne er i lommen på medicinalindustrien, er at medicinalindustrien betaler myndighederne for at kontrollere dem i form af gebyrer. Dette ville da også være unaturligt alt andet – hvem skulle ellers betale for dette? Det ville da være urimeligt at skatteyderne skal betale for at myndighederne udfører et stykke kontrolarbejde for virksomheder. Det afgørende er at kontrollen er uafhængig. Og jeg tror ikke der er nogle medicinalvirksomheder der ligefrem vil sige at lægemiddelstyrelsen eller EMA er milde i deres kontrol. Tværtimod stiller disse myndighederne store krav til dokumentationskrav – meget større end der gælder for fødevarer.

Til slut vil jeg også sige at medicinalindustrien i sig selv heller ikke ønsker at udvikle en vaccine der kun giver bivirkninger. Dette kan medføre store sagsanlæg og vil jo også føre til at de ikke kan sælge produktet. Derfor er målet for medicinalindustrien at udvikle lægemidler der virker.

Kan man rense vaccinen ud af kroppen?

Nogle alternative behandlere påstår at kunne foretage en udrensning af vaccinen fra kroppen, hvis du oplever bivirkninger ved vaccinen. Dette er der desværre ingen evidens for at der er effekt ved. Herudover ville det heller ikke give så meget mening, fordi har kroppens immunforsvar først genkendt HPV, så kan man ikke bare fjerne beskyttelsen igen.

Gode links

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*