HPV-vaccineforsker fra Karolinska Instituttet var falsk

En Lars Andersson der udgav sig som forsker fra det svenske Karolinska Instituttet viste sig at være falsk. Instituttet undersøger nu hvem der kan stå bag.

Et nyt “studie” der var kritisk overfor HPV-vaccinen blev for nyligt udgivet i tidsskriftet Indian Journal of Medical Ethics. Forfatteren var angivet til at være en Lars Andersson, der angav at han var ansat på Karolinska Instituttet på Department of Physiology and Pharmacology. Men nu afsløres det at det hele var falsk, fordi der er ikke nogen ansat med det navn på det institut på Karolinska Instituttet.

Det er ikke første gang i historien, at vaccinemodstandere skriver en falsk videnskabelig artikel, som de udgiver i et tidsskrift under et falsk navn. Fidusen er at udnytte den autoritet der er forbundet med forfatteren, eller i dette tilfælde Karolinska Instituttet.

Men denne gang gik Karolinska Instituttet selv ud og dementerede historien, og bad tidsskriftet om at fjerne forbindelsen til dem. Selv om det nu er afsløret at Lars Andersson var en falsk person, er det dog endnu ikke afsløret hvem der så står bag fupstudiet.

Artiklen var en såkaldt “kommentar” og dermed et partsindlæg, hvor det diskuteres hvorvidt en stigning i forekomsten af livmoderhalskræft i Sverige skulle have noget med HPV-vaccinen at gøre. Denne diskussion mente forfatteren åbenbart krævede lånte fjer fra et anerkendt institut.

Karolinska Instituttet ser på sagen med stor alvor. Kommunikationsdirektør for Karolinska Instituttet Peter Andreasson udtaler til Svensk Radio:

“It is extremely serious that this is a person who we have no record of and is not employed by or attached to KI, yet is stated to be so. It is totally unacceptable,”

Troværdigheden til tidsskriftet vil formentlig også fremover være helt i bund, når det kan lade sig gøre at udgive en videnskabelig artikel af en person, der holder sin identitet skjult.

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*