Graviditetssukkersyge (gestationel diabetes)

Graviditetssukkersyge er udviklingen af sukkersyge undervejs i graviditeten, hos en gravid der ikke i forvejen havde sukkersyge. 

Under graviditeten kan der i nogle tilfælde opstå forskellige komplikationer. En af dem er graviditetssukkersyge, hvor der ses nedsat insulintolerance eller rigtig sukkersyge. Cirka 1800 kvinder får hvert år konstateret graviditetssukkersyge.  Det svarer til 2-3% af alle gravide kvinder. Efter fødslen normaliseres tilstanden for det meste, så det er kun under graviditeten af der ses sukkersyge.

Tilstanden opdages ofte under graviditeten, fordi kvinder i risikozonen tilbydes en glukosebelastningstest. Det er en test hvor kvinderne drikker opløst sukker og man måler så blodsukkeret 2 timer efter, for at se om blodsukkeret bliver for højt. Man har graviditetssukkersyge hvis blodsukkeret er over 9,0.

Hvis en kvinde under graviditeten findes med graviditetssukkersyge, overvåges blodsukkeret resten af graviditeten og i nogle tilfælde er det nødvendig med behandling. Hvis for højt blodsukker ikke behandles korrekt, er den største risiko en høj fødselsvægt for barnet. Herudover er der også en øget risiko for abort under graviditeten, misdannelser eller udviklingen af diabetisk ketoacidose i tredje trimester.

Hvorfor får man graviditetssukkersyge?

Den primære årsag til at en kvinde får graviditetssukkersyge, er at hun er overvægtig under graviditeten. Herudover er der en række andre faktorer der spiller ind, såsom genetiske faktorer.

Under graviditeten stiger behovet for insulin og derfor er det nødvendigt at kvindens bugspytskirtel er i stand til at producere den ekstra insulin. Det er det ikke alle kvinder der kan, især hvis de er overvægtig, fordi her kræver kvindens egen krop også ekstra insulin. Derfor produceres der ikke nok insulin og blodsukkeret stiger derfor.

Generelt har man øget risiko for at udvikle graviditetssukkersyge hvis:

  • Man er overvægtig, dvs. BMI over 27.
  • Man har sukkersyge i familien hos forældre, bedsteforældre eller søskende.
  • Man tidligere har haft graviditetssukkersyge.
  • Man tidligere har født et barn med fødselsvægt over 4,5 kg.

Det er udfra disse risikofaktorer lægen vurderer hvem der skal have en glukosebelastningstest. Det er kvinder der har mindst 2 af ovenstående risikofaktorer eller som tidligere har haft graviditetssukkersyge som tilbydes denne test.

Det at en kvinde har haft graviditetssukkersyge, betyder også at hun har øget risiko for at udvikle type 2 sukkersyge senere i livet. Derfor bør hun løbende have tjekket sit blodsukker.

Hvordan behandles graviditetssukkersyge?

Hvis en kvinde har fået graviditetssukkersyge rådgives hun mht. sund kost og motion. Herudover måles blodsukkeret løbende for at tjekke hvor højt det er. 20-25% af kvinderne behandles med insulin under graviditeten.

Referencer & billedkilder

Titelbilledet der er anvendt er udgivet under Public Domain.

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*