Den normale graviditet

Graviditet er ikke nogen sygdom, men der opstår ofte mange gener under graviditeten, der er helt naturligt.

Befrugtning og implantation

Befrugtningen sker ude i æggelederne, lige ud for æggestokkene. Sædcellerne vandrer hele vejen op gennem livmoderen og ind i æggelederne og hen til stedet for befrugtning. Under denne rejse reduceres antallet af sædceller fra 200 millioner sædceller til kun få når befrugtningen finder sted.

Ved ægløsning frigives et æg fra æggestokkene og ud i æggelederne. Er sædcellen klar her, går dens hoved nu ind og forbinder med ægget. Med det samme dette sker, bliver ægget helt hårdt og ingen andre sædceller kan trænge ind i ægget. Vi har altså nu et befrugtet æg.

Det befrugtede æg vandrer så hele vejen tilbage til livmoderen gennem æggelederne. Her trænger det ind i livmoderens slimhinde, kaldet endometriet, hvor implantationen skal finde sted, dvs. ægget skal sætte sig fast. Så sker der en vækst af blodkar hen til ægget og fosteret begynder at udvikle sig, med en moderkage der danner membranen mellem moderens og fosterets blodforsyning, fostersækken og selve fosteret.

foster
Her er et eksempel på et kejsersnit, hvor fostersækken ikke er gået i stykker endnu, så babyen befinder sig stadig inde i fostersækken og ved faktisk ikke at det er kommet ud.

Herefter udskilles der hCG. Formålet med dette er at forhindre at livmoderens slimhinde afstødes, som det sker under menstruationen. hCG hæmmer nemlig denne proces, når progesteron niveauet falder og der normalt ville komme en menstruation. Dette hCG niveau udskilles også i urinen og det er det man kan måle ved en graviditetstest. Man kunne også måle det i en blodprøve, men dette er ikke nødvendigt, da urinprøven er rigelig sikker.

Hvornår kan man blive gravid?

I princippet kan man jo blive gravid altid, hvis man dyrker ubeskyttet sex. Der findes altså ingen perioder der er 100% sikre, såkaldte sikre perioder.

Men der er en tidsperiode i kvindens cyklus, hvor det er mest sandsynligt at man kan blive gravid – det såkaldte graviditetsvindue. Dette går fra 5 dage før ægløsningen og til og med dagen for ægløsning. Forklaringen er at ægget SKAL befrugtes inden for 24 timer fra ægløsningen, men sædceller kan overleve i kvinden i op til 5 dage.

Det er altså mest sandsynligt at blive gravid i denne periode, hvis man kender ægløsningen. Her kan man teste med såkaldte ægløsningstests, så man kan se hvornår man skal give et forsøg. Du kan også lægge mærke til perioder med mere udflåd eller slim, da det kan være tegn på ægløsning. Herudover stiger temperaturen ca. 1 grad ved ægløsningen, så man kan måle sin kropstemperatur igennem cyklus.

Hvad er sandsynligheden for at blive gravid?

Selvom man har udpeget graviditetsvinduet, hvor det er mest sandsynligt at blive gravid, kan sandsynligheden alligevel svinge meget fra person til person. Det allerbedste, hvis man forsøger at få børn, er at dyrke regelmæssig sex minimum hver 2. dag. Hvis man gør dette, vil 25% blive gravide inden for den første måned. 60% vil blive gravide inden for det første halve år, 80% inden for det første år og 90% inden for det første halvandet år.

Hvordan tester man om man er gravid?

Graviditeten påvises med en test der tester indholdet af hCG i urinen. hCG dannes af embryoet og kan påvises med over 99% sikkerhed for graviditet, hvis det testes i uge 4 fra menstruationen.

Hvis du tester inden de 4 uger fra menstruationen, bliver færre graviditeter opdaget. Cirka 4 dage før tid, kan 50% af alle graviditeter testes positive.

Testen kan enten fås som en graviditetsstav eller som en graviditetsstrimmel. Strimlerne er ofte lidt billigere, mens staven er nemmest at håndtere. Man tester helst på morgenurin, dvs. den første urin efter man er stået op, da koncentrationen af hCG er størst her. Man udfører testen ved at tisse i en lille plastikkop og så dyppe spidsen af staven eller strimlen ned i urinen. Derved suges urinen op og begynder at vandre hen langs strimlen eller staven.

graviditetstest

Så venter man 1-5 minutter (læs på testen), og ser om der kommer to streger som i ovenstående test. Kommer der kun én streg er testen negativ. Kommer der to streger er den positiv. Den ene er nemlig en kontrolstreg, mens den anden er den der måler hCG.

Når resultatet er kommet, skal det aflæses inden for ca. 10 minutter, da testen herefter er ugyldig. Ofte vil de to streger dog stadig være synlig på testen, selv flere år efter. Så testen kan sagtens gemmes som minde.

Nogle gange kan man lige ane en streg, der hvor hCG testes. Dette hedder også en skyggestreg. I nogle tilfælde kan det selvfølgelig være indbildning, men hvis der er en svag streg er den oftest positiv og derfor skulle den gerne blive mere tydeligere nogle dage senere.

Beregning af termin

Når du først er blevet gravid, er det første du tænker på sikkert, hvornår er min termin? Terminen eller terminsdatoen er den dato, som man regner med at du skal føde, hvis man antager at graviditeten varer det gennemsnitlige antal dage. Det gør den dog sjældent og det er derfor stadigvæk ikke for tidligt, hvis du føder op til 3 uger før terminen.

Terminsdatoen beregner man ved at kende sin sidste menstruations første dag, dvs. første dag hvor du begyndte at bløde. Her ligger man så 40 uger eller 280 dage oveni, og så har man terminsdatoen. Dette gælder dog kun hvis man antager at din menstruationscyklus varer i 28 dage.

Det er jo lidt mærkeligt, at man anvender menstruationsdatoen, da befrugtningen ikke var sket her. Men det skyldes at det er vanskeligt at bedømme hvornår befrugtningen eller ægløsningen skete, men det er ofte meget nemt for de fleste at vide hvornår de havde deres sidste menstruation. Derfor regner man altid gestationsalder, dvs. fosterets alder, udfra den sidste menstruation.

Hvis man skulle regne terminsdatoen ud, udfra ægløsningen, ville man lægge 266 dage til. Dette er nemlig det gennemsnitlige antal dage en graviditet varer. Det er derfor, at hvis man har en cyklus på 28 dage, så skal man lægge 14 dage oveni dette og så har man det antal dage, man skal lægge til menstruationens første dag for at få terminsdatoen.

Din læge og din jordemoder vil også beregne terminen, når du kommer til dem. Når man kommer til den første scanning, nakkefoldsscanningen, vil terminen her blive endelig fastlagt. Det sker ved at de måler størrelsen på fosteret udfra velkendte mål de kan se på scanningen. Her får du altså din endelige terminsdato.

Graviditetskomplikationer

Mens fosteret vokser, ændrer der sig en masse ting i kroppen, som gør den klar til fødslen. Undervejs kan der opstå flere mindre og større komplikationer, hvoraf de fleste er nogen man må leve med under graviditeten. Et udpluk af dem er:

De fleste komplikationer bliver mindre eller forsvinder efter fødslen. Generelt skal man ikke bekymre sig om komplikationerne, men blot forsøge at nyde graviditeten.

En af de mest markante ændringer i graviditeten er at man bliver enormt træt. Faktisk har man ofte brug for at sove dobbelt så meget, så det er helt okay at tage middagslure hvis man har brug for det.

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*