Grækenland: Hvad sker der hvis de stemmer nej?

Grækerne skal til folkeafstemning på Søndag. De skal stemme ja eller nej til den lånepakke, hvor kreditorerne vil tvinge Grækerne til at implementere vidtrækkende reformer i landet. En lånepakke der ikke eksisterer mere, fordi den udløb i tirsdags. Derfor mener mange at det reelt er en afstemning om hvorvidt grækerne skal melde sig ud af eurosamarbejdet.

Eurolandende har klart anbefalet grækerne at stemme ja – for det er den eneste måde de kan redde grækernes økonomi inden for eurosamarbejdet. Til gengæld har den græske Syriza-regering klart anbefalet et nej. Og meningsmålingerne viser dødt løb, så det ser ud som en valggyser.

Selve afstemningen skal løbe fra kl. 7 om morgenen til 19 om aftenen, så vi får formentlig resultatet sent søndag aften.

Hvis grækerne stemmer ja til folkeafstemningen kan der ske tre ting. Enten kan Regeringen gå af og grækerne skal til valg igen, fordi de ikke føler de kan repræsentere grækerne. Eller også bliver Regeringen og skal til at forhandle med kreditorerne igen. Dette kan føre til at de accepterer kreditorernes betingelser og grækernes økonomi igen får en saltvandsindsprøjtning. Men det kan også ende med at de forhandlinger også strander, og ultimativt med et grexit.

Hvis de stemmer nej til folkeafstemningen, vil Regeringen formentlig blive og prøve at tage forhandlingerne op igen. Dette kan selvfølgelig ende med at de accepterer kreditorernes betingelser, men mest sandsynligt at de ikke gør det. Og derfor bliver et grexit yderst sandsynligt hvis det skulle ske.

Man skal nok ikke forvente et grexit allerede mandag morgen, hvis det bliver et nej. Der vil nok gå en 3-4 uger hvor grækernes regering også skal gøre sig klar til at trykke sine egne penge igen.

Hvis grækerne indfører Drachma igen, vil der komme en masse juridiske forhandlinger. Alle kontrakter der er i euro skal nu kigges igennem og man skal finde ud af hvordan man skal forholde sig til det.

Herudover vil man formentlig se et stort fald i grækernes købekraft, måske på 30-40%. Man vil formentlig se at værdien af Drachma vil falde voldsomt, mens priserne samtidig stiger voldsomt pga. inflation. På den måde vil grækerne få færre penge at gøre godt med. Dette vil fortsætte indtil der er skabt en ny ligevægt, hvilket formentlig vil vare nogle måneder.

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*