Fødslen

I denne artikel kan du læse mere omkring hvordan fødslen foregår, hvis du er gravid. Du kan også læse mere om graviditeten her

Fødslen ventes på den såkaldte terminsdato, der er 266 dage fra forventet ægløsning. Hvis man har en cyklus på 28 dage, skal man lægge 14 dage oveni dette, så har man antallet af dage fra 1. menstruationsdag. Så terminsdatoen vil for en cyklus på 14 dage, være 280 dage fra 1. menstruationsdag.

Det er dog vigtigt at understrege, at kun 5% føder på deres terminsdato. Det kan svinge enormt meget. Man kalder det stadig at føde til tiden, hvis man ikke føder før 3 uger før terminen. Føder man før 3 uger før terminen, har man altså et for tidligt født barn.

Igangsættelse af fødsel

Fødslen vil oftest blive sat igang, hvis man er gået mere end 14 dage over terminsdatoen. Det antal dage kan svinge fra sygehus til sygehus, hvor de har forskellige procedurer. Årsagen er at man har fundet ud af at moderkagen ofte fungerer dårligere hos nogle, når man er gået 14 dage over tiden. Så vil barnet ikke få nok næring, og derfor har man besluttet at tilbyde at sætte fødslen igang.

Der findes forskellige måder man kan sætte fødslen igang på. Det første man ønsker er at modne livmodermunden og udvide livmoderhalsen. Dette gør man ved at give prostaglandiner, der netop modner livmodermunden og udvider livmoderhalsen.

Når man er udvidet ca. 2 cm, vil ofte forsøge at “tage vandet”. Her går en jordemoder simpelthen op og prikker hul på fosterhindet, så der begynder at sive fostervand ud. Fostervand indeholder en masse prostaglandiner, så det vil stimulere livmoderhalsen endnu mere og føre til udvidelse og senere aktiv fødsel.

De første tegn på fødsel

Hvis man ikke igangsættes, er det første tegn på fødslen ofte at slimproppen går. Slimproppen er en lille prop af slim der forsegler livmoderhalsen, for at beskytte fosteret mod infektion. Denne går ofte, men ikke altid, kort før fødslen. Derfor kan man holde øje med om man pludselig får udflåd af slim.

Herudover kan fødslen gå igang på to måder. Enten ved at man får veer eller at fostervandet går. Når fostervandet går, er der gået hul på fostervandet, hvilket får vandet til at sive langsomt ud. Det er ikke altid, som på film, at der kommer et ordentlig plask og en sø på gulvet. Ofte siver det bare langsomt ud, som om man har tisset i bukserne. Jordemoderen kan teste om det er vandet der er gået, ved at føre en finger op i livmoderhalsen. Dette vil stoppe fostervandet fra at sive et kort øjeblik, og når hun fjerner fingeren kommer der derfor en del mere ud, fordi trykket er øget.

Hvis vandet er gået, vil fødslen speede op, pga dets indhold af prostaglandiner. Du kan herefter derfor vente på veer. Du behøver derfor ikke ringe til fødegangen når vandet er gået, men har du det bedst med det, kan du naturligvis også gøre det.

Det er dog ikke alle gravide der oplever at vandet går i forbindelse med fødslen. Ofte udvider livmoderhalsen sig bare og du får veer og så går man i aktiv fødsel. Så vil de ofte tage vandet under fødslen. Du kan læse mere om de forskellige veer her.

Når dine veer kommer med 4-5 minutters mellemrum, er regelmæssige og varer 1 minut, skal du ringe til fødegangen. Er du utryg er du naturligvis også velkommen til at ringe. Ofte skal fleregangsfødende også ringe lidt før, fordi de ofte føder før, men det kan du snakke med din jordemoder om.

Det sværeste ved en fødsel er ofte tålmodighed. Mange tror når de første veer går, at de er gået i aktiv fødsel, men det er de ofte ikke. Her er det vigtigt at spørge jordemoderen til råds.

Når fødslen er gået igang, vil livmoderhalsen udvide sig mere og mere indtil den er udvidet 10 cm. Så vil presseveer ofte gå igang og jordemoderen vil instruere dig i hvordan du skal presse. Det er vigtigt at lytte efter her og følge de vejrtrækningsøvelser hun kommer med, da de kan gøre fødslen hurtigere og lettere.

Først fødes hovedet og herefter kroppen. Efter nogle minutter når barnet er begyndt at trække vejret, vil de klippe navlestrengen. Når dette sker, ændres barnets kredsløb fuldstændig til en babys kredsløb. Kort efter vil man føde moderkagen også – men det er meget lettere end at føde barnet.

Hvilket navn får mit barn?

Når barnet er født, får det et CPR nummer kort tid efter. Navnet til barnet bliver også Pige Efternavn eller Dreng Efternavn, dvs. hvis moderens efternavn er Hansen kommer barnet til at hedde Pige Hansen eller Dreng Hansen.

Hvis mor og far er gift, vil manden automatisk blive tildelt faderskabet, så det er lidt lettere. Fordi hvis man ikke er gift skal der udfyldes en del papirer.

Hvornår kan vi komme hjem fra fødslen?

Hvis der ikke er nogle komplikationer, hverken før, under eller efter fødslen, kan man i princippet kommer hjem nogle timer efter fødslen. Af og til vil førstegangsgravide – og nogle gange også fleregangsgravide – dog blive tilbudt at blive en ekstra dag.

Det er ikke som i gamle dage, hvor man ofte så at man var indlagt på sygehuset mange dage efter fødslen. Det er ikke nogen fordel, fremfor at tage hjem, da det jo bare forstyrrer den daglige rutine man skal have igang derhjemme. Derfor er man gået hen til at sende forældre hjem hurtigere når de er klar i dag.

Sundhedsplejersken

Herefter vil sundhedsplejersken komme på besøg i hjemmet nogle gange, ofte minimum 3-4 gange afhængig af hvilken kommune du bor i. Sundhedsplejersken holder øje med at din barn udvikler sig sundt og naturligt og kan også give en masse gode råd.

Hun vil ofte måle vægt og højde og vil også udføre en række test for f.eks. hoftedysplasi.

Lægebesøg

Dit barn skal også regelmæssig på besøg hos lægen de næste år frem. Der er planlagt følgende lægebesøg, efter barnet er født, hvor lægen vil undersøge om barnet har det godt.

  • 5 uger
  • 5 måneder
  • 12 måneder
  • 2 år
  • 3 år
  • 4 år
  • 5 år

Herefter skal barnet bare til lægen hvis de er syge. Under nogle af de planlagte lægebesøg vil du også blive tilbudt gratis vacciner i henhold til børnevaccinationsprogrammet. Det drejer sig om:

  • 3 måneder: difteri-tetanus-kighoste-polio-Hib 1 og PCV-1
  • 5 måneder: difteri-tetanus-kighoste-polio-Hib 2 og PCV-2
  • 12 måneder: difteri-tetanus-kighoste-polio-Hib 3 og PCV-3
  • 15 måneder: MFR-1
  • 4 år: MFR 2
  • 5 år: difteri-tetanus-kighoste-polio revaccination
  • 12 år: HPV-vaccination – kun til piger

Kost til dit barn

I starten efter fødslen skal barnet kun have mælk. Hvis du ønsker og kan amme, er dette en god mulighed. Ellers er mulighederne modermælkserstatninger. Amning har især den fordel, at der overføres antistoffer med modermælken og at immunforsvaret derfor bliver bedre det første halve år.

Hvis barnet ammes fuldt ud, skal man ofte begynde på skemad omkring 6 måneders alderen. Ammes barnet ikke, kan det være tidligere hvis der er behov for det, dog tidligst ved 4 måneders alderen. Dette kan sundhedsplejersken vejlede om.

Dit barn skal også have D-vitamin i form af D-dråber hver dag fra 14 dage efter fødslen og indtil 2 års alderen. Dette er for at styrke knoglernes vækst. Barnet skal have 10 mikrogram dagligt. Når barnet er 2 år gammel, behøver det ikke længere D-vitamin. Hvis barnet har mørk hud eller er meget tildækket om sommeren, skal det dog fortsætte med D-vitamin efter 2 år og formentlig resten af livet.

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*