FAKTATJEK: Læger tør ikke selv tage influenzavaccine

Læger giver hvert år mange danskere en influenzavaccine. Men tør læger egentlig selv blive vaccineret? Det påstår nogen at de ikke gør, og vi faktatjekker påstanden.
Vaccination er en af de områder hvor der findes flest myter og fake news. Antivaccinebevægelser verden over arbejder med at sprede misinformation omkring vacciner, og i den kamp opstår der hurtigt de mest utrolige konspirationsteorier.
Én påstand der af og til kommer i debatten er, at læger ikke selv tør at blive vaccineret. At læger gladeligt giver vaccinen til tusindvis af danskere, for at tjene penge, men ikke selv tør at blive vaccineret på grund af de alvorlige bivirkninger. Lad os lige kigge nærmere på den påstand.

Hvad er influenzavaccinen?

Influenzavaccinen er en vaccine mod influenzavirus – den virus der hvert år giver tusindvis af danskerne influenza. Influenza er for langt de fleste relativ uskadeligt og de fleste kommer sig oven på en influenza. Men for ældre og svækkede danskere kan influenza betyde et alvorligt sygeforløb, der kan kræve indlæggelse på sygehuset og hos nogle kan det endda ende med døden.
Selvom 1 ud af 5 danskere hvert år får influenza, når influenzaepidemien raser, er der faktisk hele 1-2000 danskere der i gennemsnit dør af komplikationer til en influenza. Det er altså ikke så få der dør af influenza hvert år, og er man ældre eller har et svækket immunforsvar, er influenza ikke bare en sygdom der skal overstås, som for de fleste danskere.
Derfor anbefaler Sundhedsstyrelsen også bestemte danskere at få en influenzavaccine hvert år. De anbefaler ikke generelt alle at blive vaccineret mod influenza, men de anbefaler at dem der er i en risikogruppe bør vaccineres. Det drejer sig om:

  • Ældre på 65 år og derover
  • Dem med en kronisk sygdom
  • Svært overvægtige med BMI>40
  • Gravide der er mere end 12 uger henne

Influenzavaccinen tilbydes gratis til disse risikogrupper fra 1. oktober til den 31. december hvert år. Andre personer kan også blive vaccineret mod influenza, men så skal de selv betale.

Hvad er der i influenzavaccinen?

I Danmark bruges typisk de to vacciner der hedder Vaxigrip eller Influvac til at vaccinere med. Det er begge vacciner der vaccinerer mod influenza type A og B. Vaccinen indeholder såkaldte influenzaantigener, dvs. de proteiner der findes på overfladen af influenzavirus, som immunforsvaret reagerer overfor. Så selvom vaccinen ikke indeholder selve influenzavirus, så tror immunforsvaret det, og derved danner immunforsvaret antistoffer mod influenzavirus.
De overfladeproteiner der fungerer som antigener ved influenzavirus, muterer hvert eneste år. Det betyder at det ikke er de samme antigener i år, som der var sidste år. Det er grunden til at vaccinen skal gives påny hvert år.

Hvorfor blev jeg syg alligevel selvom jeg er vaccineret?

Mange beretter om at de alligevel er blevet syge, selvom de er vaccineret mod influenza. Dette kan der være flere grunde til:

  • Der går typisk 2-3 uger fra du er vaccineret til vaccinen virker. Bliver du smittet i mellemtiden, bliver du syg alligevel.
  • Bliver du smittet inden du fik vaccinen, bliver du også syg alligevel.
  • Forskere laver vaccinen udfra de antigener som de mener vil være på influenzavirus, når den rammer den nordlige halvkugle. Hvis antigenerne når at mutere i mellemtiden, virker vaccinen ikke.

Der er altså mange muligheder for at vaccinen ikke kommer til at virke alligevel. I nogle tilfælde vil den virke, og i andre tilfælde vil den ikke. Den har ikke en effektivitet på 100%, men det afgørende er at influenzavaccinen sænker risikoen for influenza. Det beskytter ikke bare den enkelte der bliver vaccineret – men også de andre der ikke kan tåle influenza, men som ikke er blevet vaccineret.

Er der kviksølv i vaccinen?

Nej!
Der blev tidligere anvendt et kviksølvsholdigt stof (thimoresal) i blandt andet influenzavaccinen. Det gjorde man blandt andet i vaccinerne før 2004, men i de danske vacciner har der ikke været det kviksølvsholdige stof siden. Så bliver du vaccineret mod influenza i dag, får du altså ikke et kviksølvsholdigt stof med vaccinen.
Nu kan det jo godt lyde skræmmende sådan at sige at en vaccine indeholdte kviksølv. Men det er heller ikke helt sandt. Det var et kviksølvsholdigt stof der hedder thimoresal og ikke rent kviksølv. Det betyder også at giftigheden af stoffet er helt anderledes, og i de mængder der blev anvendt i vaccinen, kan man ikke betragte thimoresal som giftigt.
Grunden til at thimoresal ikke længere anvendes i influenzavacciner er af forsigtighedsgrunde – ikke fordi det var giftigt. Der var på det tidspunkt snak om hvorvidt det kunne være giftigt, og selvom dette ikke kunne eftervises ved undersøgelser, valgte man alligevel at erstatte stoffet i vacciner.

Hvor mange bliver hvert år vaccineret mod influenza?

At blive vaccineret mod influenza kan altså være en god ide, hvis du er i risikogruppen. For alle andre må man gøre op med sig selv, hvorvidt sygdommen i sig selv er generende nok, til at det kan være noget man skal beskytte sig imod.
Men hvor mange bliver egentlig vaccineret mod influenza hvert år? I sæsonen 2016/2017 valgte ca. 12% af danskerne at blive vaccineret mod influenza. Det lyder ikke særlig højt, men det skal ses i lyset af at influenzavaccinen netop ikke er en del af Børnevaccinationsprogrammet i Danmark og udelukkende anbefales til bestemte risikogrupper. De 12% svarer til at knap 700.000 danskere har valgt at få influenzavaccinen.

Det er især ældre personer der har valgt at blive vaccineret, men der er også i disse år en stigning i personer uden for risikogrupperne der vælger at blive vaccineret.

Er der bivirkninger ved at blive vaccineret?

Ja, selvfølgelig er der bivirkninger ved at blive vaccineret. Det er der ved alt medicin, også vacciner. De fleste er milde og forbigående, og de minder om de bivirkninger der også ses ved andre vacciner.
For både Vaxigrip og Influvac er de hyppigste bivirkninger Reaktioner og ubehag på indstiksstedet, Utilpashed, Muskelsmerter og Hovedpine. Disse bivirkninger kan ramme over 10% der bliver vaccineret. Under 10% kan også få Feber, Kulderystelser, Ledsmerter eller Øget svedtendens. Under 1% kan få Åndenød, Betændelse i lymfekirtler eller Svimmelhed.
Så er der også nogle bivirkninger der enten er meget sjældne eller hvor man ikke kender hyppigheden af dem. De sjældne bivirkninger er Hypæstesi, Neuralgi, Paræstesier, Allergiske reaktioner, Angioødem og de forekommer hos højest 1 ud af 1000 personer der bliver vaccineret. De bivirkninger hvor man ikke kender hyppigheden er Vasculitis, Trombocytopeni, Encefalomyelitis, Guillain-Barrés syndrom, Kramper eller en Anafylaktisk reaktion.
Så der er altså også bivirkninger ved influenzavaccinen, som der er ved alle andre vacciner. De fleste er milde og forbigående, men det kan selvfølgelig forekomme en sjælden alvorlig bivirkninger, og hvis det sker, skal man naturligvis opsøge lægen, der så kan hjælpe.

Historien om læger der ikke selv vil vaccineres

Og så kommer selve hovedspørgsmålet, om læger og andet sundhedspersonale selv tør at blive vaccineret. Påstanden fra vaccinemodstandere er, at sundhedspersonale ikke selv tør at blive vaccineret, fordi de ved hvor mange bivirkninger der er.
Men det gør du også. Alle bivirkninger er offentligt tilgængeligt og vi har netop gennemgået dem. Men det er selvfølgeligt klart at den enkelte læge godt kan blive farvet eller skræmt, hvis han behandler særlig mange af de få som får de mest alvorlige bivirkninger.
Det er netop det der er sagen i den gamle historie fra 2004, med overskriften “Læger tør ikke tage influenzavaccine”. Her udtaler overlæge Peter Arlien-Søborg fra Neurologisk afdeling på Rigshospitalet, at lægerne på afdelingen formentlig ikke vil lade sig influenzavaccine det år. Der henvises til nogle af de alvorlige, men dog sjældne, bivirkninger der kan komme ved influenzavaccinen.
Det hører dog til historien, at de alvorlige og sjældne bivirkninger der tales om, er associeret med de gamle influenzavacciner der indeholdte det kviksølvsholdige stof thimoresal. Fra 2004 overgik vi nemlig til nye vacciner der ikke indeholder dette stof.
Det hører også med, at lægerne her taler om at risikoen for sjældne alvorlige bivirkningen måske ikke kan stå mål med de positive effekter af vaccinen for raske danskere. Dette er jo netop også den gruppe, hvor Sundhedsstyrelsen ikke direkte anbefaler at blive vaccineret. For risikogrupperne er der ingen tvivl: 1-2000 dør hvert år af influenza og for dem er det en god ide at blive vaccineret, fordi vaccinen redder liv. Diskussionen i historien omhandler altså ikke hvorvidt risikogrupper ikke skal lade sig vaccinere, men hvorvidt raske danskere skal lade sig vaccinere.

Tør sundhedspersoner så blive vaccineret?

Der er altså ingen tvivl om at der selvfølgelig er sjældne og alvorlige bivirkninger. Og der er ingen tvivl om at der selvfølgelig er læger og andet sundhedspersonale der ikke bliver vaccineret. Især fordi de som udgangspunkt netop ikke tilhører en af risikogrupperne, og der er ikke nogen officiel anbefaling om at sundhedspersonale bør blive vaccineret.
Men det er noget vrøvl at sundhedspersoner ikke tør blive vaccineret. Fordi hvor det i gennemsnit er 12% af danskerne der bliver vaccineret mod influenza, så er det mellem 25 og 30% af sundhedspersonale der bliver det. Læger og sygeplejersker bliver altså vaccineret i langt højere grad end gennemsnittet af danskere – også selvom de ikke tilhører en af risikogrupperne.
Dette billede genkendes også fra andre vacciner. For eksempel er læger og sygeplejersker en del overrepræsenteret, når det handler om at betale for at deres sønner bliver vaccineret mod HPV.
Så det er altså en myte, at læger og sygeplejersker ikke selv tør blive vaccineret. De bliver vaccineret i højere grad end andre danskere, også selvom der ikke foreligger en anbefaling om det.

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*