Brexit – hvad skal der ske nu?

Den 23. juni stemte britterne nej til at forblive i EU. Dermed igangsatte de en lavine af usikkerhed – ikke bare i Storbritannien, men også i hele EU.

Englænderne har traditionelt set altid stået Danmark nær i EU, fordi vi havde mange af de samme holdninger og værdier. Holdninger til at EU skulle udvikle sig til et EU i flere hastigheder, hvor dem der ville et mere EU skulle have lov til det, men de andre kunne være fri. Og uden at dem der ville være fri, blev holdt uden for.

Danmark og Storbritannien kom da også ind i EU samme år i 1973 – og de har begge ønsket at stå udenfor eurosamarbejdet.

For blot nogle få år siden var det utænkelig at EU skulle kastes ud i sit livs krise. EU stod som et stærkt samarbejde, hvor landende blev mere og mere forenet og talte med fælles stemme udadtil. Dermed voksede også respekten for EU overfor bl.a. amerikanerne.

Tænkt bare på sagerne mellem EU og Microsoft. Eller sagen mellem EU og Google. Hvem havde troet at EU skulle have vokset sig til en så stor magt, at den kunne tvinge både Microsoft og Google til at rette ind. Dette ville Danmark aldrig kunne opnå alene.

Der var bare én ting EU glemte. Borgerne ville ikke have at EU blandende sig i så meget. Borgerne ville ikke et samfund, hvor alle EU borgere kan bevæge sig så frit, så de kan få ydelser fra dag 1. Borgerne ville ikke have så åbne grænser, så de dårlige ydre grænser i Grækenland, påvirker flygtningestrømmen til Danmark. Denne stemme var der blandt borgerne – og EU lyttede ikke. Det har nu resulteret i en så stor utilfredshed i nogle lande, hvor det nu kulminerer ved at et af de største lande, Storbritannien er ved at melde sig ud.

EU er nødt til at stoppe med at ignorere deres borgere. De skal lytte noget mere til de bekymringer borgerne har – ellers kollapser hele EU-samarbejdet. Og mange har glemt hvad EU egentlig betyder for os. Hvem havde f.eks. troet at der skulle være fred i Europa i så mange år? Det ville der ikke være blevet, hvis ikke EU havde været der.

Om Brexit nu bliver fuldstændig gennemført er nu usikkert. Ingen fra Nej-siden har indtil videre stået frem og sagt at de vil tage ansvaret for at gennemføre Brexit. Og Artikel 50 i EU-lovgivningen er endnu ikke aktiveret. Så spørgsmålet er hvornår og om Storbritannien nogensinde aktiverer Artikel 50?

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*