Blinkende lygter – det betyder digtet

I filmen “Blinkende lygter” møder vi digtet af samme navn skrevet af Tove Ditlevsen. Men hvad betyder det egentlig?

Digtet stammer helt fra 1947, men passer perfekt til filmen. Digtet er så rørende at Nikolaj Lie Kaas kommer til at græde over det.

Digtet er et sørgeligt digt omkring barnet der befinder sig helt alene uden beskyttelse og tryghed. Helt alene i verden ude i mørket. Og de få lys der findes i mørket giver dem ingen håb.

De blinkende lygter symboliserer de dårlige erindringer fra barndommen. De lygter fungerer som advarselslamper for barnet, som flygter fra dem.

Selvom en anden kommer barnet nær, vil vedkommende aldrig kunne nå ind. Fordi barnet vil hele tiden være under lygternes skær. Under de ubehagelige erindringer, den utilstrækkelige kærlighed og uopnåelige lykke.

Blinkende lygter

I barndommens lange og dunkle nat
brænder små blinkende lygter
som spor, af erindringen efterladt,
mens hjertet fryser og flygter.

Her lyser din vildsomme kærlighed
fortabt gennem tågede nætter,
og alt hvad du siden elsked og led
har grænser som viljen sætter.

Den første sorg har et spinkelt skær
som en tåre der skælver i rummet,
kun den vil være dit hjerte nær,
når al anden sorg er forstummet.

Højt som en stjerne en vårlig nat
brænder din barnlige lykke,
du søgte den siden, men fik kun fat
dens flammende sensommerskygge.

Din tro tog du med dig så langt af led,
for det var det første og sidste,
nu står den og brænder i mørket et sted,
og der er ikke mere at miste.

Og en eller anden kommer dig nær,
men kan aldrig helt forstå dig,
for dit liv har du lagt under lygternes skær,
og ingen skal siden nå dig.

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*