Atomkraft i Danmark? Fordele og ulemper

Med atomkraft kan vi måske løse problemerne med global opvarmning én gang for alle – eller hvad? Se fordele og ulemper ved atomkraft her.
(Foto: Karen Mardahl)

Det bliver varmere og varmere, og polerne smelter. En teori er at dette skyldes global opvarmning, hvilket er det fænomen at afbrænding af fossile brændsler producerer kuldioxid, der ledes ud i vores atmosfære. Dette kuldioxid forhindrer varmen i at slippe væk fra jordkloden, så resultatet bliver højere temperatur. Når temperaturen stiger smelter polerne og havstanden stiger.

Det er ikke det eneste problem verdens lande kæmper med. Udover at afbrænding af fossile brændsler skaber kuldioxid, har vi også det problem, at der snart ikke er mere fossile brændsler tilbage at producere energi af. Snart kommer vi altså til at mangle energi til produktion til verdens befolkning.

Hvad gør vi ved det? Ja, det er der mange forskellige løsningsforslag på. Men faktisk kan en af de mest effektive løsninger være, at indføre atomkraft som energikilde i Danmark. Atomkraft skaber nemlig nok atomaffald, som vi skal finde et sted at skaffe os af med, men det er egentlig en temmelig ren energikilde rent kuldioxid mæssigt. Vi kan altså udlede væsentligt mindre kuldioxid og løse verdens mangel på fossile brændstoffer, ved at indføre mere atomkraft.

Danmark er et af de få lande i EU der ikke har atomkraft. En del af landende omkring os har nemlig denne energikilde, mens vi i Danmark aldrig har indført den, efter massive demonstrationer for nogle årtier siden. Men burde vi egentlig indføre atomkraft i Danmark? Lad os lige kigge på fordelene og ulemperne.

Fordele ved atomkraft

Fordelene ved atomkraft er altså at det er en hurtig og effektiv adgang til en massiv mængde energi, som vi jo altså skal bruge for at kunne føde verdens befolkning.

En anden fordel er at det er CO2 neutral, og derfor en klimavenlig energikilde.

Ulemper ved atomkraft

Den største ulempe ved atomkraft er nok atomaffaldet. Dvs. uran og plutonium der er radioaktivt og kan være sundhedsskadeligt i næsten 100 år, hvis ikke det graves ned langt væk fra mennesker.

Så er der jo i princippet risiko for atomkatastrofer, ligesom vi for eksempel har set ved Tjernobyl og Tremile øen. Her bør der dog siges, at atomkraft er meget mere sikkert end det har været tidligere. Herudover har alle vores naboer jo atomkraft, så vi har jo egentlig den risiko alligevel, selvom vi ikke får gavn af energikilden.

Så kan atomkraft jo være en genvej til at lave atombomber, og det er jo en type krigsteknologi vi helst ikke skal have for meget af. Lært af erfaringerne fra 2. verdenskrig.

Endelig er det sundhedsskadeligt for medarbejderne der skal arbejde på atomkraftværkerne eller i uranminerne. Det er nemlig kræftfremkaldende at være i nærheden af atomkraftkilder.

Så bør det også nævnes, at global opvarmning måske netop kan være atomkraftværkernes værste fjende. Hvis der bliver for varmt er atomkraftværkerne nemlig nødt til at lukke ned for energiproduktionen, fordi de kan ikke nå at køle hurtig nok. Det var Frankrig for eksempel nødt til for nogle år siden.

Hvad synes du? Bør vi indføre atomkraft i Danmark?

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*