Aluminiumindhold i hjerner og autisme

I et nyt studie måler Christopher Exley indholdet af aluminium fra hjernevæv, der stammer fra få donorer der havde diagnosen autisme. Se kritisk gennemgang af studiet her.
Christopher Exley er en af de forskere, der i den seneste tid især anvendes af vaccinemodstandere, til at så tvivl om sikkerheden ved at anvende aluminium i vacciner. Hans seneste studier påstår at vise en sammenhæng mellem aluminium fra vacciner og autisme, ved måling af aluminiumindholdet i hjernevæv. Kigger man nærmere på studiet, er dette dog ikke tilfældet. Vi foretager en kritisk gennemgang her.

Hvad er aluminium adjuvans i vacciner?

Før vi kigger på selve studiet, bør det lige nævnes hvad aluminium adjuvans i vacciner er. Det er et tillægsstof der anvendes i nogle vacciner – en del af børnevaccinerne og blandt andet HPV-vaccinen. Det har været anvendt i mange årtier, og anvendes for at aktivere immunforsvaret, så det kan danne antistoffer mod den sygdom som vaccinen beskytter imod. Uden aluminium adjuvans ville disse vacciner ikke virke effektivt.
Det bør nævnes at aluminium i vacciner kan give aluminiumgranulomer. Det er små knuder der dannes omkring indstiksstedet ved især små børn når de bliver vaccineret, og risikoen for disse er ca. 0,8%. Det er en anerkendt og kendt bivirkning, men betragtes ikke som en alvorlig bivirkning.

Det nye studie fra Christopher Exley

Det nye studie fra Christropher Exley er udgivet i Journal of Trace Elements in Medicine and Biology og har titlen Aluminium in brain tissue in autism.
I studiet foretager Exley målinger af aluminiumindholdet ved hjælp af to forskellige målemetoder på henholdsvis 5 og 10 hjerner fra donorer, der fik diagnosen autisme inden de døde. Allerede her bør det bemærkes at antallet af hjerner der her indgår i studiet er meget få. Det fremgår heller ikke hvad personerne, der har doneret hjernerne, er døde af. Udelukkende at de inden de døde havde fået diagnosen autisme.

Måling ved absorptionsspektrometri

Hjernevæv fra de 5 hjerner blev analyseret med en metode han kalder for TH GFAAS eller transversely heated graphite furnace atomic absorption spectrometry. Kort er det en form for absorptionsspektrometri, hvor man fordamper en prøve fra hjernevævet, og forskellige atomer vil så absorbere lys med forskellige bølgelænger. Såfremt analyserne foretages i det lineære område, kan koncentrationen af atomerne (i dette eksempel aluminium) bestemmes udfra hvor meget der absorberes.
Exley tager så en prøve fra hjernevævet fra fem forskellige områder af hjernen: occipitallappen, frontallappen, temporallappen, parietallappen og hippocampus. Han gentager målingen af aluminiumkoncentrationen for hver prøve tre gange, og tager så et gennemsnit af dette. Metoden virker som en meget usikker metode, fordi for hver gang han gentager den samme måling på den samme prøve, får han ofte et vidt forskelligt resultat. For eksempel blev ved måling af aluminiumindholdet af occipitallappen hos den ene person målt et indhold på 1,66 μg/g den ene gang og 22,11 μg/g den anden gang – på trods af at der er tale om væv fra den samme prøve.
Totalt set måler han et indhold af aluminium i alle prøver på 4,77 μg/g med en standardafvigelse på 4,79. Dette er jo målingerne af indholdet af aluminium i hjernevævet på de prøver, der har gennemgået en behandling inden værdierne blev målt. Det fremgår ikke om denne behandling har ændret koncentrationen af aluminium i prøverne eller en beregning af hvad aluminiumindholdet var inden denne behandling.
Hvad skal man så bruge disse målte værdier til? Ja, her sammenligner Exley så med en referenceværdi som han kalder for patologiske. Han skriver:

Previous measurements of brain aluminium, including our 60 brain study, have allowed us to define loose categories of brain aluminium content beginning with ≤1.00 μg/g dry wt. as pathologically benign (as opposed to ‘normal’).

Her henvises til et andet studie med målinger på 60 hjerner. Et studie som han selv tidligere har lavet, og her mener han altså at have defineret en referenceværdi for hvad der er patologisk af aluminium i en hjerne og hvad der ikke er. Det er altså ikke en referenceværdi der er målt udfra en specifik mekanisme, hvor det vides at koncentrationer over denne værdi kan skade hjernen, men derimod et skøn udfra forskellige målinger. Han har udfra sit eget skøn her defineret tre grænser for indholdet af aluminium i hjernen:

  • Under 1,00 μg/g mener Exley er normalt
  • Mellem 1,00 og 1,99 μg/g mener han er godartet patologisk
  • Mellem 2,00 og 2,99 μg/g mener han er egentlig patologisk
  • Over 3,00 μg/g mener han er signifikant patologisk

Ved disse usikre målinger på de kun 5 hjerner og løse definitioner af grænseværdier, finder Exley frem til at alle de fem personer med autisme har et indhold af aluminium i mindst ét område af hjernen, der ligger i det signifikant patologiske område. Han nævner dog, at der ikke var nogen statistisk signifikant forskel mellem indholdet af aluminium i de forskellige hjernelapper.

Måling ved fluorescensspektroskopi

Udover at måle koncentrationen af aluminium i de 5 hjernens hjernevæv, har Exley også anvendt fluorescensspektroskopi til at se efter aluminium i 10 andre hjerner fra autismeramte personer. Ideen er at han ved at kigge på de forskellige hjernevæv i et mikroskop, så kan identificere om aluminium er til stede og i hvilke dele af hjernen det forekommer.
Her bemærker Exley blandt andet at der forekommer aluminium i hjernehinderne, blodkarrene og den grå og hvide substans i hjernen. Dette resultat anvender Exley så til at spekulere i hvordan det aluminium mon er kommet ind i hjernen, og at deres tilstedeværelse så må være en årsagsfaktor til autisme. Spekulationer som på ingen måder godtgøres af dokumentation, men som får Exley til at konkludere:

The presence of aluminium in inflammatory cells in the meninges, vasculature, grey and white matter is a standout observation and could implicate aluminium in the aetiology of ASD

Hvem har finansieret studiet?

Når man skal foretage en kritisk gennemgang af et studie, hører det sig altid til, at kigge på hvem der har finansieret studiet. I dette tilfælde er det Children’s Medical Safety Research Institute (CMSRI) der har finansieret studiet. Og hvem er de så?
CMSRI er et institut der er stiftet af Dwoskins familiefond. Det er et institut der bevilger penge til forskere, der gerne vil forske i vaccineskader på hjerne og immunforsvaret samt andre ting der vedrører sikkerheden ved vacciner. Instituttet erklærer sig selv som ikke værende vaccinemodstander, men det bør her bemærkes at Claire Dwoskin engang har udtalt:

Vaccines are a holocaust of poison on our children’s brains and immune systems.

CMSRI har da også givet penge til andet forskning, der hyppigt anvendes af vaccinemodstander, herunder forskning fra Yehuda Shoenfeld, Christopher Shaw, Lucija Tomljenovic og familien Geier.

Opsummering

Lad os lige opsummere de forskellige kritikpunkter af dette studie:

  • Meget få personer (henholdsvis 5 og 10) deltager i studiet.
  • Det fremgår ikke hvad personerne er døde af og om dette kan påvirke resultaterne.
  • De målte værdier svinger meget, selvom der måles på den samme prøve, hvilket vidner om en meget usikker målemetode.
  • Det fremgår ikke om den behandling prøverne får, inden værdierne bliver målt, ændrer på koncentrationen af aluminium.
  • Referenceværdien der anvendes til at definere patologiske niveauer af aluminium i hjerner er meget løst defineret, og udtrykker ikke noget patologisk.
  • Der var ikke nogen statistisk signifikant forskel mellem aluminiumindholdet i de forskellige hjernelapper.
  • Der konkluderes at fund af aluminium i hjernen betyder at aluminium er en årsagsfaktor til autisme. Denne konklusion godtgøres dog slet ikke af dokumentation i studiet.
  • Det er ikke i sig selv noget, der gør studiet dårligt, men det bør bemærkes at studiet er finansieret af CMSRI der hyppigt finansierer antivaccinestudier.
  • Studiet viser intet om hvor det aluminium der findes kan komme fra. Der findes jo aluminium i mange ting vi omgiver os med i hverdagen, herunder vores mad og drikkevarer.
  • Bare fordi der er aluminium til stede, betyder det ikke at det er patologisk.
  • Exleys studie viser på ingen måde hvad indholdet af aluminium er i normale hjerner.

Alt i alt viser dette studie fra Christopher Exley intet om hvorvidt aluminium i vacciner kan være en risiko og det viser ingen sammenhæng mellem aluminium og autisme. Læs i øvrigt også denne kritik af studiet fra Skeptical Raptor.

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*