Alternative behandlere ville have Wikipedia til at ændre deres politiker

En gruppe alternative behandlere startede en underskriftsindsamling, for at presse Wikipedia til at acceptere deres pseudovidenskabelige budskaber. 
Wikipedia er et opslagsværk, der har en skrap politik for hvad der bliver optaget i deres artikler. Generelt skal der være referencer der kan dokumentere det man påstår, og det gør naturligvis at alternative behandlere har svært ved at få optaget deres budskaber i artiklerne.
Det fik en gruppe alternative behandlere, der kaldte sig Association for Comprehensive Energy Psychology (ACEP), til at starte en underskriftsindsamling i 2014 mod Wikipedia. En underskriftsindsamling hvor de ville presse Wikipedia til at ændre deres politik, så de havde en mere venlig politik overfor en “holistisk tilgang til healing”. Denne underskriftsindsamling opnåede i januar ca. 7.000 underskrifter fra primært alternative behandlere.
Det er ikke den eneste underskriftsindsamling som er startet af alternative behandlere, der gerne vil have ændret politiken hos Wikipedia. For et års tid siden startede en gruppe alternative behandlere også en anden underskriftsindsamling, som havde det formål at presse Wikipedia til at ændre deres artikel om homøopati, så den blev mere venlig overfor den alternative behandlingsform. En underskriftsindsamling som pt. har 7.500 underskrifter, bl.a. også fra danske homøopater, der gerne vil have ændret Wikipedia.

Wikipedia svarer igen

Men nu har Wikipedia svaret igen på kravet om at lempe deres politik. Det er medstifter Jimmy Wales, der nu udtaler sig på Wikipedia’s vegne. Her siger han at uanset hvor mange underskrifter de alternative behandlere indsamler, så kommer det aldrig til at ske at Wikipedia ændrer deres politik for dem.

No, you have to be kidding me. Every single person who signed this petition needs to go back to check their premises and think harder about what it means to be honest, factual, truthful.
Wikipedia’s policies around this kind of thing are exactly spot-on and correct. If you can get your work published in respectable scientific journals – that is to say, if you can produce evidence through replicable scientific experiments, then Wikipedia will cover it appropriately.
What we won’t do is pretend that the work of lunatic charlatans is the equivalent of “true scientific discourse”. It isn’t.

Hvis de alternative behandlere vil have optaget noget i Wikipedia, så må de fremvise den evidens der er for deres argumenter gennem videnskabelige forsøg. Så skal Wikipedia nok dække det.

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*