Advarsel til alle med børn på Facebook

Flere går nu ud og advarer forældre mod at deres teenagebørn kan være medlem af Nudementum grupperne på Facebook. 

Efter afsløringen af de lukkede facebookgrupper, hvor der deles nøgenbilleder på nettet, går flere nu ud og advarer om det på Facebook. Der er kommet flere bud på hvad man skal gøre for at forhindre disse teenagere i at dele disse billeder.

Grupperne hedder ting som Nudementum, Offensimentum eller Shitpostmentum – se selv den fulde liste her. Dette er lukkede grupper hvor teenagere deler links til mapper fyldt med nøgenbilleder af danske piger – i nogle tilfælde er de under 18 år.

Elise Harritz er en af de piger der nu står frem og fortæller, om hvordan hendes lukkede Dropbox fyldt med intime billeder, blev delt uden hendes samtykke i nogle af disse grupper. Der var blandt film hvor hun giver en fyr et blowjob til en fest – en film hvor det ikke var meningen at den skulle deles af andre. Det viste sig senere at det var hendes ekskæreste der stod bag hacket og delingen af billederne.  Nu står hun frem og advarer om fænomenet, i håb om at nogle af disse teenagere tænker sig om, inden de deltager i at dele disse billeder.

Opbakning fra mange på Facebook

Elise Harritz får opbakning fra mange på Facebook, der gerne vil være med til at sprede budskabet, så forældre bliver bekendt med dette. For mange forældre er det nemlig et chok at deres unge deltager i den slags.

Blandt andet har profilen “Månefeldt Kastanje” på Facebook offentliggjort et opslag, hvor han fortæller om grupperne. Her advarer han især om gruppen Offensimentum der skulle være en gruppe med flere tusinde medlemmer. En gruppe hvor der ikke bare deles billeder af mindreårige, men også udføres hård mobning i stor grad.

I opslaget bønfalder han forældre til at tage en snak med deres teenagebørn:

Hvis du har børn, i alderen 13+ (OGSÅ DEM OVER 18) som bruger Facebook aktivt. 
Så tag en alvorlig samtale med ham/hende, Så han/hun får en forståelse af 
hvad der er forkert og hvad der er rigtigt. Det kan godt være du tror 
din søn/datter er så artig som en engel, Men flere og flere begynder at 
deltage i ting som dette på de mange sociale netværk. Mange unge under 15 
og over 18 deltager i grupper som denne.

 

Også DJ’en Dan Rachlin har kommenteret sagen, hvor han mener at disse teenagebørn skulle have en røvfuld. Herudover opfordrer han alle til at anmelde grupperne og dets medlemmer til Facebook, så de bliver lukket. Det er nemlig ikke tilladt at have nøgenbilleder på Facebook.

Luisa Haugaard Gozun opfordrer også til at forældrene tager ansvar og får en snak med deres børn.

Der er altså massiv opbakning til at få stoppet disse grupper, så teenagere ikke smadrer livet hos andre teenagere, som de forsøgte med Elise Harritz. Del gerne budskabet med hele dit netværk, så dette bliver stoppet.

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*